De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

2 KJØBENHAVN genannt, dieser Arbeit bin ich bekannt«, — der er Noget af den samme ligefremme Stolthed i dette af de broderlige Fornavne dannede Firma-Mærke. Og som Navnet saa Virksomheden: ærlig og solid, smagfuld og omhyggelig, altid bydende det Bedste, der evnedes. De franske Artisans har et Ord for dem selv, hvormed de udtrykker deres Ærgerrigheds Maal og Forretnings Princip: de giver ikke, siger de, et Arbejde fra sig, før det er »fini«. Ordet er, pudsig nok, netop over- sætteligt i sin Dobbelthed paa Dansk: det betyder baade fuld-endt, o: fuldt færdigt, og fuldendt! Det er just det samme Præg, som det ned igennem Tiderne er lykke- des Severin & Andr. Jensen at give deres Møbler. Sikkerhed i den tekniske Udførelse, den størst mulige Omhu i Udvælgelsen og Behandlingen af det anvendte Materiale -— det har været Firmaets Stolthed og Styrke. Men dermed skabes endnu ikke Møbel-Kunst — og det har netop altid været Møbel- kunst, som Severin & Andr. Jensen har villet skabe, og som de ogsaa altid har skabt. De har med andre Ord ogsaa vidst at sørge for, der kom et Tredje til: den kunstneriske Form og Stil som Maal, Mønster og Model! Fra allerførste Færd af har Firmaet forstaaet Betydningen af den tætte Forening mellem godt Haandværk og sand Kunst — en Betydning, der er dobbelt vigtig i en Branche som Møbeltil- virkningen, fordi Møbler ej alene skal være bekvemme og magelige, men samtidig danne et Hjem, det vil sige: være en Fest for Øjet eller dog en Hvile, en Hvilen i Skønhed. Hvad baade Grækerne og Middelalderens Borgere saa levende følte: at selv det mindste Husgeraad kan være ligesaa fuldt af Ynde som af simplesse, ligesaa vel tjene til Glæde som til Gavn, det har den for sin Kultur saa højt priste Nutid kun altfor længe glemt eller dog forsømt. Nu om Dage kan alle pjanke med herom — da Severin og Andreas Jensen etablerede sig i 1861, trængte Publikum ligefrem til praktisk Opdragelse i denne gamle, halvglemte Sandhed, og det geraader de to Mænd til stor Ære, at de strax saa, at der her var en Mission at magte samtidig med en Forretning at skabe. Den ældre Broder, Severin, var født 7. Februar 1833, Andreas Aaret efter den 24. Juli. Allerede som Drenge lærte de at blive flinke Tegnere. Severin kom i Maler- lære, Andreas til Snedkerprofessionen. Efter sin Lærer, den saakaldte Pariser-Jacob- sens Exempel, søgte Andreas tidlig til Udlandet, var omtrent to Aar i Wien, hvor han kom til at tegne under vor berømte Landsmand Theophilus Hansen, som senere altid har omfattet ham og Broderen med levende Interesse. Imidlertid blev Severin hjemme en dygtig Dekoratør og en grundig Kender af hjemlige Forretningsforhold, — hvad var da naturligere end, at de to Brødre, hvis Fag saa fortræffelig supplerede hinanden, slog sig sammen, da Andreas kom hjem fra sin Udenlandsfærd, og dan- nede en selvstændig Forretning! En Forretning, der strax lagde Hovedvægten paa at kunne byde Kunderne en dekorativ Udstyrelse af Værelser, hvor Møbler, Gar- diner, Vægdekorationer osv., alt stod i indbyrdes Samklang og Harmoni. I hin Tid var der egentlig kun én Mand, som ret kunde vurdere de unge Mænds Bestræbelser, men denne ene Mand var den Gang tillige den saa at sige eneste, der kunde yde dem nogen rigtig Støtte. Det var gamle Hetsch, hvem jo over- hovedet dansk Kunsthaandværk skylder saa meget. Som han forstod, hvorledes Kunst og Haandværk maa læmpe sig efter hinanden i et Samliv ret som to Ægte- fæller, om der skal komme noget rigtig »Gediegen!« ud af det, hvorledes der ikke maa gøres Vold paa Stoffet, ej heller Stilen brydes af Magelighed osv. osv.! Det