De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
CORNELIUS KNUDSEN
ETABLISSEMENTETS GRUNDLÆGGER
ind paa det samme Haand værk som Faderen og
uddannede sig i det Fag, som han var fortrolig
med fra sin første Barndom. Som lßaarig Knøs
kom han til Kjøbenhavn med et Par bare Næ-
ver, men tillige med godt Humør og Lyst til at
tage fat, kom i Lære hos den vidt bekendte
Schwartz i Sværtegade, udstod sin Læretid og
blev Svend; tog saa Engagement hos Mekaniker
og Instrumentmager Thiele og gav sig til at ar-
bejde i Metal. Det var nyt Materiale og til Dels
andre Maskiner, men Princippet i dem var det
samme, og Metallet lod sig lige saa godt bearbejde
og formede sig lige saa let og lige saa føjeligt
som Træet under Staalet i den kyndige Mands
Haand.
Trangen til selvstændig Virksomhed blev ham
imidlertid for stærk, til at lian vedblivende kunde
arbejde hos en anden Mester. Saa tog han Bor-
gerskab 10. Marts 1838, nedsatte sig som Mekaniker og optisk Instrumentmager paa
Graabrødretorv, eller som det den Gang endnu altid hed: Ulfelds-Plads, og giftede
sig 1842 med sin Kæreste, Galeaseskipperen Halkiers Datter, Ida Kristine, fra Nibe.
Det kan vel anføres som et Vidnesbyrd om Cornelius Knudsens sunde Blik,
naar det allerede den Gang gik op for ham, at det, det gælder om i denne Verden
for enhver, der vil udrette noget, er at samle sine Kræfter paa et eller andet be-
stemt Omraade, for paa dette at drive det til den højeste Grad af Fuldkommenhed.
Kun den er Mester, der kender Begrænsningens Kunst. For en Optiker laa det ikke
saa fjernt at søge at imødekomme Datidens smaa og rimelige Ønsker i Retning af
en bedre Belysning end den, som de gamle Olielamper ydede, og Cornelius Knud-
sen kastede sig snart med Iver over Fabrikationen af Kamfinlamper. Men det var
ikke nok at lave Lamperne. Der kunde kun be-
nyttes en egen Slags Olie til dem, og sammen
med Fabrikant Glahn og Isenkræmmer Hendrik
Jacobsen begyndte Cornelius Knudsen en ret be-
tydelig Tilvirkning af Kamfinolie, der bestaar af
renset Terpentinolie i Reglen med en Tilsætning
af Ætlier. Men da Petroleumen omtrent 1865
holdt sit Sejrsindtog i Kjøbenhavn og snart
straalede overalt — i Salonerne som paa Sy-
pigens Kvist — maatte Karolinen svinde som
Dug for Solen. Hurtig slog den dygtige For-
retningsmand over i en anden Specialitet og
gav sig til at lave Handelsvægte, der den Dag
i Dag er en af Forretningens Hovedbrancher.
Belysningssagen var imidlertid ligesom gaaet
Familien i Blodet. J. F. Cornelius Knudsens Søn
og Efterfølger, Etablissementets nuværende In-
ETABLISSEMENTETS NUVÆRENDE
INDEHAVER