De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
8 CORNELIUS KNUDSEN ETABLISSEMENTETS GRUNDLÆGGER ind paa det samme Haand værk som Faderen og uddannede sig i det Fag, som han var fortrolig med fra sin første Barndom. Som lßaarig Knøs kom han til Kjøbenhavn med et Par bare Næ- ver, men tillige med godt Humør og Lyst til at tage fat, kom i Lære hos den vidt bekendte Schwartz i Sværtegade, udstod sin Læretid og blev Svend; tog saa Engagement hos Mekaniker og Instrumentmager Thiele og gav sig til at ar- bejde i Metal. Det var nyt Materiale og til Dels andre Maskiner, men Princippet i dem var det samme, og Metallet lod sig lige saa godt bearbejde og formede sig lige saa let og lige saa føjeligt som Træet under Staalet i den kyndige Mands Haand. Trangen til selvstændig Virksomhed blev ham imidlertid for stærk, til at lian vedblivende kunde arbejde hos en anden Mester. Saa tog han Bor- gerskab 10. Marts 1838, nedsatte sig som Mekaniker og optisk Instrumentmager paa Graabrødretorv, eller som det den Gang endnu altid hed: Ulfelds-Plads, og giftede sig 1842 med sin Kæreste, Galeaseskipperen Halkiers Datter, Ida Kristine, fra Nibe. Det kan vel anføres som et Vidnesbyrd om Cornelius Knudsens sunde Blik, naar det allerede den Gang gik op for ham, at det, det gælder om i denne Verden for enhver, der vil udrette noget, er at samle sine Kræfter paa et eller andet be- stemt Omraade, for paa dette at drive det til den højeste Grad af Fuldkommenhed. Kun den er Mester, der kender Begrænsningens Kunst. For en Optiker laa det ikke saa fjernt at søge at imødekomme Datidens smaa og rimelige Ønsker i Retning af en bedre Belysning end den, som de gamle Olielamper ydede, og Cornelius Knud- sen kastede sig snart med Iver over Fabrikationen af Kamfinlamper. Men det var ikke nok at lave Lamperne. Der kunde kun be- nyttes en egen Slags Olie til dem, og sammen med Fabrikant Glahn og Isenkræmmer Hendrik Jacobsen begyndte Cornelius Knudsen en ret be- tydelig Tilvirkning af Kamfinolie, der bestaar af renset Terpentinolie i Reglen med en Tilsætning af Ætlier. Men da Petroleumen omtrent 1865 holdt sit Sejrsindtog i Kjøbenhavn og snart straalede overalt — i Salonerne som paa Sy- pigens Kvist — maatte Karolinen svinde som Dug for Solen. Hurtig slog den dygtige For- retningsmand over i en anden Specialitet og gav sig til at lave Handelsvægte, der den Dag i Dag er en af Forretningens Hovedbrancher. Belysningssagen var imidlertid ligesom gaaet Familien i Blodet. J. F. Cornelius Knudsens Søn og Efterfølger, Etablissementets nuværende In- ETABLISSEMENTETS NUVÆRENDE INDEHAVER