De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BRØDRENE DRAGSTED HOFJUVELERERE OG HOFGULDSMEDE Den 30. November i Aar, 1904, er det halvtredsindstyve Aar siden, at den For- retning blev grundlagt, som nu ejes af Brødrene Dragsted. Det var deres Fa- der, »gamle Dragsted«, der paa hin Dag tog Borgerskab som Guldsmed. Amt Nikolaj Dragsted var født i Kjerteminde den 9. Juni 1819. Han blev først Bagerdreng, men hatis Hu stod til at have med haardere og niere genstridige Stoffer at gøre end den bløde Brød-Dejg, og 17 Aar gammel kom han derfor i Guld- smedelære. Store var Fordringerne til Faget just ikke den Gang, med en for Nutids- øjne ret naiv Snustobaksdaase af Sølv slap han gennem Svendeprøven, men da han saa kom her til Hovedstaden og fik Arbejde paa Hof-Juveler er A. Michelsens Værk- sted, viste det sig snart, hvad for' rige Udviklings-Muligheder der egentlig boede i ham. Det var atter her Hetsch, det danske Haandværks store Velgører, som ved en Dag tilfældig at se nogle af hans Tegninger fik opdaget, hvilke Løfter disse gav og dette gav Stødet til, at Dragsted fik den Uddannelse, hans Evner behøvede og fortjente. Han blev Elev af Kunstakademiet, vandt den lille Sølvmedaille, fik Sti- pendiehjælp til en Studierejse, og da han kom hjem herfra, kunde han med Rette føle sig — og nedsætte sig — som Mester. Ikke, at han begyndte med at slaa stort paa, det laa nu en Gang hans støtte og sindige Natur saare fjernt! Nej, at gaa gradvis frem, men stadig fremad, aldrig til- bage — gaa fra det Smaa til det Store, prøve forsigtigt Fodfæstet, men saa ogsaa træde Skridtet djærvt og sikkert, saaledes var det »gamle« Dragsteds Art, længe før han virkelig blev gammel. Snarere voxede Dristigheden med Aarene: frejdigere og frejdigere paatog han sig større og større Opgaver, saa sikker i sin Udførelse følte han sig efterhaanden. I sit 75. Aar fejrede han saaledes sit 40-aarige Mester-Jubilæum ved at fuldføre den navnkundige »Nationalpokal« med Statuetter af vore Søhelte paa Laag og Sider — et sandt Pragtstykke af Sølvsmedekunst. Blandt hans første store Arbejder skal nævnes Guldhornet fra de danske Kvinder til Digteren Ingemann. Saa stort et Ry er der alene gaaet af disse to Arbejder, at man let forstaar, hans Kollegaer i Faget gav deres Agtelse og Beundring det for dem saa naturlige Udtryk: at stille ham paa den første Plads iblandt sig: fra 1880 til sin Død var Dragsted Oldermand i Guldsmedelauget. Og da dette i 1885 fejrede sin 200-aarige Bestaaen, blev Dragsted belønnet med Fortjenstmedaillen i Guld. I gamle Dragsted havde man Typen paa den virkelige Kunsthaandværker: en Mand med en Kunstners skabende Fantasi, en Kunstdyrkers fine og indtrængende Kendskab til alle Stilarter og en Teknikers aldrig svigtende Fortrolighed med Mate- rialet og dets rette Behandling. Naar hans Sønner, Frants og Alfred Dragsted, har kunnet fortsætte Traditio- nen og ført Forretningen frem til nye og store Sejre, saa skyldes det netop de selv- samme Egenskaber, »dem de i Arv efter Faderen fik«. Frants, der er født i 1852, er særlig uddannet i Faderens Specialitet: Ciselering og Sølvarbejde, medens den 4 Aar yngre Alfred fornemmelig har kastet sig over Juvel- og Emaillekun-