De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

22 J. LARSEN & SØNS PIANOFORTEFABRIK som det hed, han vandt Principalens Tillid, og han fik allerede som Lærling Lov til at udføre Arbejder, der egentlig var Svendestykker. Omtrent samtidig med, at han blev optaget i Svendelauget, døde hans Mester, og Enken betroede ham at bestyre Værkste- det, et Hverv, som han samvittighedsfuldt opfyldte i et Par Aar. Men han syntes ikke, han havde lært nok, hans Kundskabstørst tilfredsstilledes ikke ved Arbejdet paa det lille Værksted. Han meldte sig til Undervisning paa de Massmannske Søndagsskoler og fik samtidig Plads hos den den Gang meget bekendte Pianoforte- fabrikant P. Petersen. Det komplicerede Arbejde faldt stærkt i J. Lar- sens Smag, og han kastede sig over alle Enkelthe- derne i Fabrikationen med en glødende Interesse. Det fabrikant otto Larsen var den praktiske Side af Sagen, som tog ham fan- gen, for selve Musiken havde han ikke meget tilovers. Denne ikke almindelige Iver efter at sætte sig ind i alting vakte Fabrikant Peter- sens Opmærksomhed, og han tillod ham villigt at arbejde snart i den ene, snart i den anden Branche af Fabrikationen, indtil han var fuldstændig hjemme i det hele, — og saa gjorde Petersen ham til Værkfører. paa Natten arbejdede FABRIKANT CHARLES LARSEN Det var jo allerede et godt Spring, men rent materielt kastede det ikke meget af sig, og Larsen, som i Mellemtiden var bleven gift, begyndte at se sig om efter Bierhverv. Nøjsom, som han var, havde han lagt lidt til Side, og det satte han nu i Materialer og begyndte hjemme i sin Privatlejlighed, en tredie Sidesal i Vimmel- skaftet, at bygge et Piano i Fritiden. Det tog rid. Aldrig undte han sig en Fridag, til langt ud han Søndage og Helligdage uden Ophør. Men Tilfreds- stillelsen var heller ikke ringe, da Arbejdet omsider var fuldført: Instrumentet var i enhver Henseende første Klasses og fandt snart efter en Køber. Det blev solgt paa Toaarsdagen for Larsens Bryllup, den 8. Maj 1855, og indbragte ham 200 Rigsdaler. For en Mand med Larsens Energi og Udhol- denhed var Salget en fortrinlig Spore til at arbejde videre paa egen Haand. Hver Øre af det indvundne blev strax anvendt til at købe nye Materialer for, og der blev engageret en Svend, som arbejdede om Da- gen, medens Larsen var paa Petersens Værksted. Man maa regne med Datidens Forhold mellem Mester og Svend for at kunne forstaa Larsens Dob- beltvirksomhed. Det var saa langt fra, at Petersen saa skævt til sin Værkførers Privatarbejde, at han tvært- imod havde den største Interesse for det, animerede ham paa enhver Maade, spurgte nøjagtigt om, hvor