De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

 KJØBENHAVN 25 dagen. Han ødede heller ikke, da han begyndte at faa Summer mellem Hænderne, — han levede omtrent det samme nøjsomme Liv som i de Dage, han var Værk- fører hos Petersen. Arbejdet var i Virkeligheden hans eneste Glæde, og selv efter at hans Sønner havde overtaget Forretningen, vedblev han at komme der og egalisere Instrumenterne, indtil ganske faa Maaneder før han døde. Larsen var, som man let vil forstaa, en i høj Grad konservativ Mand, og han saa ikke uden Mistillid paa meget af det nye, som kom frem. Det er ikke til at undre sig over. Han havde været Vidne til, hvorledes Forretningen trivedes ved at føres paa de af ham afstukne Baner. Den var bleven betydeligt udvidet i Adelgade, Instrumenterne fik Prisbelønning, hvor de blev udstillede, i Nakskov i 1868 og i Kjøbenhavn i 1872 og i 1888, og i 1884 blev han nødt til ganske at opgive Lokalerne i Adelgade og indrette sig under større Forhold i Kronprinsessegade 32, som han købte for fuldstændig at kunne være uafhængig af andre. Men da Larsen endelig i en Alder af 74 Aar trak sig ud af Forretningen, var det ingen Skade til, at de Unge kom til Styret. Hver Tids Generation har sine Ideer og Tanker, som den higer efter at kommé til at gennemføre, og er de vel modnede og afgærede gennem dygtige og godt uddannede Mænds Overvejelser, skal de nok vise sig at bære Frugt. Den ældste Søn Otto Larsen var født 1861 og den yngste Charles Larsen 1867. De var begge opdragne til at skulle gaa ind i den gamle grundmurede For- retning, havde arbejdet paa de største Fabriker i Udlandet og sat sig nøje ind i den moderne Teknik. De gav sig da strax til at anvende de indvundne Erfaringer, nu de var bievne Herrer paa Fabriken i Kronprinsessegade. Først fik de indrettet et Udstillingslokale og Magasin for Instrumenter i Stue- etagen til Gaden, som hidtil havde været udlejet til Beboelse, og inddrog tillige en stor Del af Husets øvrige Lokaler til Forretningsbrug, saa at der blev Alburum. Da de »lokale Forhold« var i Orden, tog de fat paa Flygelfabrikationen og løste Opgaven med Held. Deres første Arbejde, et meget stort Salonflygel, vandt strax Anerkendelse blandt Fagfolk, og Fabrikationen blev nu sat systematisk i Gang, sær- lig kastede de sig over Bygningen af mindre Flygler, idet de meget rigtig saa, at Markedet egnede sig bedst for denne Vare. Nu knap otte Aar efter at de har overtaget Forretningen, har de paabegyndt Bygningen af deres første Koncertflygel, og der vil da ikke længer være nogen Branche indenfor den moderne Pianofortefabrikation, som den gamle danske Fabrik ikke har vist, at den mestrer. Trods de sidste Aars gennemgribende Reformer, der har ført Fabriken tremad med Kæmpeskridt i teknisk Henseende, har den ikke sat noget til af sit fornemme, gammeldags Ydre. Bare det, at den ligger i den stilfulde Kronprinsessegade, der i saa mange Aar var et Hovedvinterkvarter for de rigtig fine, gamle Handelshuses Chefer, giver den en for Fabriker ikke almindelig Ramme. Tager man i den store, svære Port med Messinghaandtaget, venter man langt snarere at staa overfor en Schweizers eller en Portners spørgende Ansigt, end at finde Opgangen til en moderne Fabrikationsvirksomhed. Og i denne store fire Fags Stue til Gaden, med Kongens Have til Genbo og indefter aabnende sig mod Sale og Ka- binetter, kunde meget vel »Hendes Naade« tage imod mellem 4 og 5 før Middag. Herfra breder Fabriken sig op gennem alle Sidebygningens Etager, gen- MT