De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 37 1841—46), lærte han da ogsaa sit Fag til Fuldkommenhed. Samtidig deltog han med Liv og Lyst i sine danske Kammeraters Samfærd: her traf han en Række højtbe- gavede, unge Mænd, der senere vandt sig bekendte Navne: Professor Adolf Steen, Højesteretsadvokat Gustav Brock, Rustmester Christensen, Finerskærer H. C. Frederiksen, Bogtrykker Sally B. Salomonsen osv. I de unge Aar slaar Hjertet varmt, ikke mindst, naar i Udlændighed Lands- mandskab og fælles Begejstring for Tidens Tanker fører En sammen — og det var just Tilfældet her. Da Lund kort før Christian VIII’s Død vendte tilbage til sit Fædreland, var det som udpræget Frihedsmand. Han vilde være selvstændig — det var det Forsæt, han vendte tilbage med, og FIRMAETS NUVÆRENDE FORRETNINGSLOKALER han gennemførte det med jernfast Villie. Da han efter at have løst Borgerskab som Skræder den 18. Maj 1847 nedsatte sig i en mindre Butik i Grønnegade, gik det til en Begyndelse kun saare smaat: der maatte voves, saa han, for at vindes. Saa flyt- tede han resolut sit »Pariserskræderi« hen paa Kongens Nytorv og aabnede i Nr. 24 et Etablissement, som efter Datidens Forhold var baade stort og flot anlagt. Og nu slog han an — erobrede sig en fin og betalingsdygtig Kundekreds, som netop vilde have Klæder, der sad godt, ikke hjemmegjort »Vadmel«, men smukke og solide Stoffer. Det var en politisk bevæget Tid, han kom hjem til, og med Liv og Sjæl slut- tede han sig til Frihedspartiet. Samme Aar, han etablerer sig, er han med til at danne »Haandværkerdannelsesforeningen« — i Forvejen var allerede gaaet Stiftelsen af Læseforeningen (1836), Industriforeningen (1838) og Haandværkerforeningen (1840),