De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

42 BERNHARD HERTZ BERNHARD HERTZ Gerning, sendte Hertz i en virkelig Masseartikel, ind- rettede han resolut Maskin- kraft til Valsning og Matte- ring. Han fik ved denne sin Resolilthed et Forspring for Tyskerne og gjorde en kolos- sal Forretning. 1880 udstillede han i Hol- land og fik ogsaa der Sølv* medaille. Men det laa i Hertz’ Natur stadig at ville videre og vi- dere: da der efter vor ud- mærkede Stengravør Schultz’ Død ikke var Nogen her- hjemme til at optage hans GEORG HERTZ 1882 en af sine udlærte Gravører til Udlandet, for at han kunde hjembringe fornødent Kendskab til Stenslibning. Saaledes fik Hertz en ny Streng paa sin Bue — paa hans Fabrik udføres Vaaben- og Monogram-Gravering i Sten for hele Skandinavien! Samme Aar valgtes han af Guldsniedelauget til Delegeret i Regeringskommissionen angaaende Stemplingen af ædle Metaller — Frugten af dennes Arbejde blev, som be- kendt, Loven af 5. April 1888. Det kan forøvrigt i denne Sammenhæng endnu nævnes, at Lauget ligeledes har valgt B. H. til at forestaa Opførelsen af en Fribolig for Me- stre og Arbejdere og til Formand for Byggeforeningen. Fra Firsernes Begyndelse begyndte Hertz at lade Sverige og Norge regelmæssig berejse. 1887 var Kundekredsen voxel saa stærkt, at der maatte bygges en ny Fabrik i St. Kongensgade 23 — denne beskæftiger nu c. 60 Arbejdere og Lærlinge. Paa den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1888 udstillede Hertz en stor Samling Smykker i svensk Smag og Stil, og hans Afsætning i dette Land tiltog derved saa vældigt, at han i 1898 ligefrem maatte etablere et Lager i Stockholm. Samtidig om- dannedes denne Gren af hans Virksomhed til et særligt Aktieselskab: »Aktiebolaget Bernhard Hertz«. Som Forretningsfører heri er ansat Firmaets tidligere Rejsende, Axel Rosin, medens samtidig Vilhelm Drøhse, som har arbejdet hos Hertz, er Leder af et til Aktieselskabet knyttet Juvelerværksted, der alene beskæftiger 20 Mand. Guld- og Sølvvarerne leveres fra Fabriken i Kjøbenhavn. 1889 deltog Hertz paany i Pariserndstillingen og fik atter Sølvmedaille. 1892 optog han sin Nevø, Georg Hertz, som Compagnon. Aaret efter udstillede Firmaet Bernhard Hertz paa Verdensudstillingen i Chicago og fik ogsaa her Udmærkelse. Personlig besøgte han Udstillingen, og paa sin Vis lærte han atter noget nyt: Amerikanernes særegne Maade at behandle Metaller paa. Ved sin Hjemkomst tog han denne Methode rettidig op og fik sin Fabrikation bragt paa Tidens Højde. Endelig i 1904 har Hertz med sin vante Utrættelighed heldigt og dygtigt optaget en hel ny Branche, nemlig Emaillearbejdet, som for Øjeblikket er Tidens Løsen i dette Fag!