De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

BERNHARD HERTZ Det er en netop ligesaa uretfærdig som udbredt Miskendelse af vore jødiske Medborgere, at »egentlig« kun Handel og Pengevæsen »ligger for« dem! At Jø- derne i Aarhundreder kun drev dette Erhverv, er vel sandt, thi den middelalderlige Barbarisme levnede dem simpelthen intet andet, men om Racens Anlæg beviser dette selvfølgelig intet. Og her i Danmark, hvor man tidligere end i de fleste andre Lande gav Jøderne menneskeværdige Kaar, viste det sig ogsaa snart, at der baade var Lyst og Evner i saa at sige alle Retninger. Tidlig herhjemme træffer vi derfor den jødiske Hciandværker som landskendt Type. Af saadan Haandværker-Herkomst er just Bernhard Hertz, der fødtes her i Staden 8. Februar 1834. Bedstefaderen var Bager, Faderen Garver. At Bernhard blev sat i Haandværkerlære, faldt derfor af sig selv. Efter i fem Aar at have været Lærling hos en kjøbenhavnsk Guldsmed, gik han som Svend til Udlan- det og begyndte efter Datidens Skik sine »Vandreaar«. For Bernhard Hertz kom disse til at vare lige op til Kriseaaret 1857 — da vendte han tilbage til sit Fædreland efter at have arbejdet baade i Stuttgart, Pforzheim, Genf, Paris og London. Alle- vegne havde han brugt sine Øjne og sin Tid vel, studeret sit Fag teknisk og kunst- nerisk til Bunden; men den værdifuldeste Kundskab, han hjembragte, var en ny ke- misk Maade, hvorpaa der kunde gives det matte Guldarbejde en hel anden Glans end hidtil kendt herhjemme. Nok er det, Bernhard Hertz kom alene herved rig hjem — vel at mærke paa Erfaring og Duelighed, Penge havde han ingen af, og For- holdene herhjemme var efter Krisen just langtfra opmuntrende: hvor skulde der efter slig en Lande-Ulykke kunne blive Raad til at købe Guldtøj? Intet Under, Faget laa helt dødt hen. Hertz gjorde imidlertid sit Mesterstykke, fik det antaget den 26. April 1858, solgte det til Frederik VII for 300 Rdl., og med disse Penge begyndte han saa paa egen Haand, blot med et Par Lærlinge, og paa Grund af sine Guldvarers særegne Glans fik han dem da ogsaa forholdsvis hurtigt afsatte til kjøbenhavnske Guldsmede, der holdt Butiker — direkte Salg til Publikum har altid ligget uden for Forretningen. Efter knap to Aars Forløb var han allerede saa vidt, at han kunde antage Arbej- dere, og i 1860 tog han derfor Borgerskab. Hertz begyndte nu paa de moderne Blomstermotiver og oldnordisk Smykkear- bejde — Efterligninger af vor Oldtids Bronzeornamenter i Guld —, som slog vældig an hos Publikum, og han fik derved efterhaanden alle Guldsmede her i Landet og i Norge til Kunder. Han indsaa imidlertid, at for den danske Købeevne maatte der skabes billige Ting, og han grundede derfor i 18G8, samtidig med at Forretningen flyttede fra Rosenborggade til St. Kongensgade 27, et Værksted i stor Stil — efter Datidens Forhold et Mønsterværksted, hvor norske og svenske Guldsmede snart kom i stadigt Besøg for at gøre Indkøb. 1878 udstillede Hertz sine oldnordiske Smykker paa Pariserudstillingen og tog Sølvmedaillen. Selv saa han paa denne Udstilling det første med Sand matslaaede Metal, og ved sin Hjemkomst forsøgte han derefter at fremstille sine Oldtidssmykker i Sølv. Da dette lykkedes, og det derefter stod Hertz klart, at der herved var skabt