De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
J. R. L UND
den danske Herreverden ind paa at bruge engelske Stoffer og lærte den at vurdere
deres smagfulde Soliditet.
Overhovedet falder Lunds Glansperiode just i hin økonomisk saa glimrende Pe-
riode herhjemme, som strækker sig fra Tresernes til Halvfjerdsernes Midte: lian var
i dette Tiaar ubestridt den første og største i sit Fag her paa Pladsen. Fra hin Tid
stammer ogsaa hans store svenske Klientel, der siden da har bevaret sig trofast ned
gennem de skiftende Tider, og som endnu den Dag i Dag er en stor Støtte for Firmaet.
Det siger sig selv, at medens han saaledes fra ingenting skabte sig en saa stor
og anset Forretning, maatte han lade Politiken fare og vie sig helt til sin Gerning.
Men til at virke for sine Fagfæller, fandt han dog stadig Tid. Da Skræderlauget faldt
bort i 1862, fik han stiftet Skrædernes Mesterforening, hvis Formand han siden var
i samfulde 24 Aar, og i denne sin Egenskab udførte han et meget betydeligt Arbejde,
saaledes bidrog han væsentlig til Oprettelsen af Skrædermestrenes Stiftelse, Syge-
kasse, Begravelseskasse osv. Han lagde da ogsaa Grundstenen til Foreningens
Formue ved en sjælden uegennyttig Handling: da han nemlig i 1864 af Regerings-
myndighederne fik Tilbud om Overtagelsen af Soldaternes Beklædning, udvirkede
han, at denne vældige Entreprise, der kunde have skaffet ham selv en saa betyde-
lig Fortjeneste, overdrogestil Mesterforeningen som saadan, saa at Fortjenesten kom
samtlige kjøbenhavnske Mestre til Gode.
Det enkelte Træk viser egentlig hele Manden, som lian var: en storstilet Natur,
rundhaandet og uegennyttig, en udpræget Personlighed, som fulgte sit eget Hoved og
gik sine egne Veje — seere Veje, tilføjedes der ofte af de Haandværker-Koliegaer, som
selv kun kendte den lige, slagne Landevej! Men ogsaa disse var ligesaa redebonne
som de, der forstod ham bedre, til stedse at anerkende hans Retsind og gode Hjerte.
Den 29. April 1893 afgik han ved Døden, hans Enke overtog Forretningen, og
paa hans unge, da kun 19-aarige Søn, Aage B. Lund, kom nu med ét hele Dagens
Byrde til at hvile. Det var ingen let Arv at løfte, men meget hjalp det netop, han
var saa ung, han ikke helt forstod Opgavens Vanskelighed: i Stedet for at lade sig
tynge til Jorden af sit store Ansvar, tog han frejdig og ufortrøden fat, og det har da
ogsaa lønnet sig. J. R. Lunds Pariseretablissement, af hvilket Aage B. Lund siden 1.
Febr. 1899 er Eneindehaver, staar fremdeles som et af Hovedstadens første Herre-
skræderier og hævder saaledes stolt sit gamle Ry. Ikke alene overfor Kunderne har
A. Lund bygget videre paa Traditionerne, men ogsaa i Forholdet ti] Arbejderne: den
Dag i Dag har han Arbejdere i sin Tjeneste, som har været knyttede til Firmaet
i 25, 30 ja 50 Aar. Samtidig er Forretningen udvidet til i stort Omfang ogsaa at
omfatte Uniforms-Arbejde, ikke mindst til svenske Officerer.
Til næste Aar har Firmaet bestaaet i 60 Aar, tør saaledes med fuld Føje kaldes
en gammel og ærværdig Forretning. Et Besøg i Firmaets nye, elegant udstyrede Lo-
kaler i Mezzaninetagen, Kongens Nytorv 8, vil imidlertid hurtig overbevise Enhver
om, at det ikke alene er en gammel Forretning, men samtidig en urmoderne, som
stadig er et Skridt forud for Smagens og Modens lunefulde Hast.
Og saaledes bør det ogsaa være: den store Nutids-Skræder maa som en ærbø-
dig Kavaler stadig gaa foran og lyse Vej for Hendes Majestæt Moden, saa at ingen
ret ved, om det er hende, som foretrækker at gaa bagest, eller ham, som ligefrem
fører an.