De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: København

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: København

Sider: 433

UDK: 338(489)dan St.F.

2. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 448 Forrige Næste
40 J. R. L UND den danske Herreverden ind paa at bruge engelske Stoffer og lærte den at vurdere deres smagfulde Soliditet. Overhovedet falder Lunds Glansperiode just i hin økonomisk saa glimrende Pe- riode herhjemme, som strækker sig fra Tresernes til Halvfjerdsernes Midte: lian var i dette Tiaar ubestridt den første og største i sit Fag her paa Pladsen. Fra hin Tid stammer ogsaa hans store svenske Klientel, der siden da har bevaret sig trofast ned gennem de skiftende Tider, og som endnu den Dag i Dag er en stor Støtte for Firmaet. Det siger sig selv, at medens han saaledes fra ingenting skabte sig en saa stor og anset Forretning, maatte han lade Politiken fare og vie sig helt til sin Gerning. Men til at virke for sine Fagfæller, fandt han dog stadig Tid. Da Skræderlauget faldt bort i 1862, fik han stiftet Skrædernes Mesterforening, hvis Formand han siden var i samfulde 24 Aar, og i denne sin Egenskab udførte han et meget betydeligt Arbejde, saaledes bidrog han væsentlig til Oprettelsen af Skrædermestrenes Stiftelse, Syge- kasse, Begravelseskasse osv. Han lagde da ogsaa Grundstenen til Foreningens Formue ved en sjælden uegennyttig Handling: da han nemlig i 1864 af Regerings- myndighederne fik Tilbud om Overtagelsen af Soldaternes Beklædning, udvirkede han, at denne vældige Entreprise, der kunde have skaffet ham selv en saa betyde- lig Fortjeneste, overdrogestil Mesterforeningen som saadan, saa at Fortjenesten kom samtlige kjøbenhavnske Mestre til Gode. Det enkelte Træk viser egentlig hele Manden, som lian var: en storstilet Natur, rundhaandet og uegennyttig, en udpræget Personlighed, som fulgte sit eget Hoved og gik sine egne Veje — seere Veje, tilføjedes der ofte af de Haandværker-Koliegaer, som selv kun kendte den lige, slagne Landevej! Men ogsaa disse var ligesaa redebonne som de, der forstod ham bedre, til stedse at anerkende hans Retsind og gode Hjerte. Den 29. April 1893 afgik han ved Døden, hans Enke overtog Forretningen, og paa hans unge, da kun 19-aarige Søn, Aage B. Lund, kom nu med ét hele Dagens Byrde til at hvile. Det var ingen let Arv at løfte, men meget hjalp det netop, han var saa ung, han ikke helt forstod Opgavens Vanskelighed: i Stedet for at lade sig tynge til Jorden af sit store Ansvar, tog han frejdig og ufortrøden fat, og det har da ogsaa lønnet sig. J. R. Lunds Pariseretablissement, af hvilket Aage B. Lund siden 1. Febr. 1899 er Eneindehaver, staar fremdeles som et af Hovedstadens første Herre- skræderier og hævder saaledes stolt sit gamle Ry. Ikke alene overfor Kunderne har A. Lund bygget videre paa Traditionerne, men ogsaa i Forholdet ti] Arbejderne: den Dag i Dag har han Arbejdere i sin Tjeneste, som har været knyttede til Firmaet i 25, 30 ja 50 Aar. Samtidig er Forretningen udvidet til i stort Omfang ogsaa at omfatte Uniforms-Arbejde, ikke mindst til svenske Officerer. Til næste Aar har Firmaet bestaaet i 60 Aar, tør saaledes med fuld Føje kaldes en gammel og ærværdig Forretning. Et Besøg i Firmaets nye, elegant udstyrede Lo- kaler i Mezzaninetagen, Kongens Nytorv 8, vil imidlertid hurtig overbevise Enhver om, at det ikke alene er en gammel Forretning, men samtidig en urmoderne, som stadig er et Skridt forud for Smagens og Modens lunefulde Hast. Og saaledes bør det ogsaa være: den store Nutids-Skræder maa som en ærbø- dig Kavaler stadig gaa foran og lyse Vej for Hendes Majestæt Moden, saa at ingen ret ved, om det er hende, som foretrækker at gaa bagest, eller ham, som ligefrem fører an.