De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 39 alle Frugter af det politiske Samarbejde mellem hjemvendte unge Pariserfarere og de hjemlige Frihedsmænd. Det er som en hel Slagorden, hvori der her rykkes frem, og da Haandværkerdannelsesforeningen dannede venstre Fløj og overhovedet gik mere og mere op i direkte Politik, kom den under Tidens Gæring ganske naturligt til i første Omgang at spille Hovedrollen. J. R. Lund var et af dens virksomste Med- lemmer, i 1848 var han desuden med i den Deputation, som overbragte Frederik VII Adressen om udvidet Valgret, blev derpaa Medlem af Valgreformkomiteen og endelig i 1850 Haandværker- dannelsesforeningens F or- mand. Allerede i Forvejen havde han mangfoldige Gan- ge med Iver deltaget i dens Forhandlinger, bl. a. holdt han selv i Foreningen et Fo- redrag om Laugstvang, i hvilket han, betegnende nok for hans sunde Blik, med Styrke fremhævede Nærings- frihedens rette Begrænsning »Det er ikke nok,« — saale- des faldt hans Ord — »at de, der forbruger Genstan- dene, erholder disse billigt, der maa tillige tages skarpt Hensyn til, at de, der frem- bringer disse Genstande, kun- ne bestaa og ernære sig paa en Maade, der er det menne- skelige Samfund værdigt.« Lund havde nemlig af sin egen Forretning hurtig lært, at det ikke er Billigheden, det først og fremmest kom- privatkontoret nier an paa, — den billige Indkøbspris kommer kun altfor ofte Forbrugeren »dyrt« til at staa. Nej, hvad Køber og Kunde kan gøre Fordring paa, er en reel Behandling, hos en Skræder først og fremmest en durabel og holdbar Kvalitet, og det var da ogsaa det Forretnings-Prin- cip, han selv førte igennem. Ej alene forstod han Kunsten at give enhver Klædning et individuelt Snit — H. C. Andersen klædte han f. Ex. ikke moderne, men gav ham den rette »digteriske« Buxevidde — men han var tillige, hvad man med Rette har kaldt »stofbegejstret«: det var ham en Fryd at kunne præsentere sine Kunder lækre og indbydende Klædevarer, som var lige udsøgte i Henseende til Mønster, Farveblan- ding og Vævning. Efter Krigen i 1864 var det da ogsaa fornemmelig ham, som førte