De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

FORRETNINGSHUSET A. FON N ES BECH Det vil ganske sikkert gaa den Provinsbo, der — efter lang Tids Fraværelse kommer til Kjøbenhavn og en tidlig Aftentime gaar en Tour op ad Øster- gade, paa samme Maade, som det gik en hollandsk Skipper en Gang i Christian IV.s Dage. Han kom, fortælles der, efter i lang Tid at have pløjet andre Farvande, til Kjøbenhavn; men da han fra sit Skibsdæk saa Børsen og de mange andre smukke Bygninger, der var fremstaaede linder den byggelystne Konge, blev han enig med sig selv om, at han maatte have gjort forkert Bestik og var kommen til en anden Havn, og først lidt efter lidt gik det op for ham, efterhaanden som han fik Øje paa flere og flere gain melkend le Ting, at del dog var det rigtige, gode, gamle Kjøbenhavn, han var kommen til, — om end i en ny og betydelig forskønnet Skikkelse. Saaledes vil ogsaa vor Provinsbo, naar han staar i den oplyste, menneskemyl- rende Østergade, længselsfuld spejde efter et Hus, et Skilt, et Navn, der kan give ham betryggende Vished for, at han ikke er gaaet forkert i Byen, at han er paa kendt og hjemlig Grund midt i de fremmedartede Omgivelser. Og er han da kommen saa langt som hen til Pilestræde, hvor den gamle Ka- rakter saa ganske er forsvunden, vil hans Øje mulig lige overfor møde Navnet Fon- nesbech, og han vil paa een Gang føle Fred i sit Sind og Hvile for sin Tanke, — her har han endelig fundet et fast Holdepunkt, et Sted, han saa at sige kan fortøje ved i sin Erindring, inden han atter vover sig ud paa den ukendte Strøm. »Fonnesbechs Kælder, — Gud ske Lov! der er da endelig noget af det gamle, noget af det jeg kender!« Og naar han saa kommer helt derhen, vil han standse forbavset. Hvad han har taget for et fast Holdepunkt midt i Bevægeligliedens strømmende Uro, har selv for- andret sig, er fulgt med Tiden, er blevet moderne. 39/