De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Butiken er Civilisationens Aabenbaring — uden Butiker ingen Civilisation! Hvad
nyttede det En at have Pungen fuld af Penge, hele sit Hus fyldt af møntet
Guld, man vilde dog omkomme som en Midas, naar ikke Butiken aabnede En
sine Herligheder og bød dem i rigeste Udvalg og Fylde, holdt dem rede for En fra
Morgen til Aften. I Storstaden faar man kun af og til om Søndagen en Anelse om,
hvor fuldkommen uundværlig den ofte saa foragtede Købmandsbod i Virkeligheden er
— »Butikerne er lukkede«, det vil for den, som har været glemsom eller tankeløs
om Lørdagen, simpelthen sige, at Adgangen til Livets Goder er stænget, og han en
hel Dag maa staa udenfor det jordiske Paradis’ Porte, om han saa er saa rig som
en Krøsus!
Der er faa Samfundsklasser, Publikum saa ofte rynker paa Næsen ad, som ad
Detailhandler-Standen man føler saa at sige Disken mellem den og sig som en
Skranke, man giver den uvilkaarlig Skyld for Varens Dyrhed — det er jo af den,
og ikke af Producenten eller Grossisten, man faar at vide, hvad den koster — og man
er strax parat til at mistænke den for at skrue Prisen ublu op, hvad man harmes
saa meget mere over, som »den stakkels Bonde« eller Fabrikant formodes paa samme
Maade at blive klemt ned med Prisen, som vi andre Stakler af Forbrugere dri-
ves op.
Og saa er dog Sandheden den, at ingen Samfundsgernings Nytte er mere umid-
delbart indlysende, naar blot man gider tænke sig et Minut om — blot et Øjeblik
forestiller sig, hvorledes man var stillet med sit daglige Behov, naar man ikke som
den selvfølgeligste Sag af Verden kunde skraa tværs over Gaden og faa alt for sine
Penge, hvad Hjertet begærer.
I Butikens Fysiognomi giver desuden Civilisationens stigende Glans sig sit aller-
somtydeligste Udtryk. I en Ørken findes der ingen Butiker, i Middelalderen drev man
det væsentlig kun til Markeder og Messer, i vor Tid maales et Steds Civilisation ej alene
med Antallet af Butiker, men med disses Udstyrelse og hele Udseende. Hvem er-
indrer ikke, hvorledes bare for en Mennneskealder siden hverändert Butik kun var
en lille Fedtebod i en Kælderhals, skummel og snavset, kun indbydende for slad-
rende Tjenestepiger. Og nu — gaa nu ned ad Strøget og se, hvorledes Bygningerne
efterhaanden alle bliver mer og mer til uhyre Glasskabe, fordi de skal give Rum
og Lys og Luft for store, Hotte Udsalg, som straaler i festlige Farver. Og naar dette
Syn møder Ens Øje, saa ved man først ret, at man virkelig befinder sig i en Stor-
stad, i el af Civilisationens Centrer.