De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN __________________ sin egen douce Musik. Silke kan rasle som tørre Blade, som dansende Løv, som en opskræmt Klapperslange — det er altid, som om Silke lever, som om den ikke var et dødt og dorsk Stof, som lurede der et Liv bag dette glatte, kølige, fornemme Ydre. I gamle Dage gjaldt dette maaske endnu mere, den Gang da Silketøj skulde kunne staa af sig selv, og det var dets højeste Dyd, at det var som et Brædt. Men netop da Otto & Raben startede deres Forretning, og de for tørste Gang var ude i den store Verden for at gøre selvstændigt Indkøb til eget Købmands-Brug, slog UDSTILLINGSLOKALET I STUEN Moden brat og afgørende om, den saakaldte Merveilleux-Genre kom op, og det tunge og svære blev afløst af de lette, lyse, lækre Silke-Stoffer, som nu er de domi- nerende, og som liar noget ungpigeagtigt over sig, noget, der rent uvilkaailig min- der om Foraar og Friskhed. Som ganske ung havde J. C. Otto (født i Kjøbenhavn 21. Decbr. 1843) begyndt sin Læretid hos Sten Møller for endelig at gaa over i J. R. Schjelderups Silke- vareforretning i 1860, hvor han senere blev Kollega med N. dir. Raben (født 28. August 1850 i Vonsild ved Kolding). De unge Mennesker lærte her at forstaa deres Fag til Bunds, og da Otto og Raben derfor i 1880 besluttede at prøve Lykken i Forening ved at danne en ny, selvstændig Forretning og rejste ud for at købe ind, saa fik de strax Øjnene op for, at det nysnævnte Mode-Omslag var forestaaende, de rettede resolut sine Ind- køb derefter — og saa rigtig havde de set, saa vældig slog det nye an, at Firmaet allerede i den første Saison vandt Slaget og fik sat sig fast i Publikums Gunst.