De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
P. TROLLE
Peter Trolle er født I860 i Assens, hvor hans Fader drev en større Købmands-
handel i Forbindelse med Tobaksspinderi. Brænderi etc. Da Assens, der tid-
ligere over Haderslev havde haft livlig Forbindelse med Slesvig, efter sidste Krig
mistede det meste af sit Opland, gik Byens Forretningsliv saa betydelig tilbage, at
Peter Trolles Fader efter nogle Aars Forløb indsaa, at der intet andet var at gøre
end at søge at bryde sig en ny Bane. Han flyttede derfor til Kjøbenliavn, og her
blev Sønnen, Peter Trolle, strax efter Konfirmationen sat i Manufakturhandlerlære.
Han lærte denne Branche til Bunds baade som Kommis i Detail-Forretning og som
Lagerist i Engros-Forretning, indtil han 29 Aar gammel mente sig fuldt uddannet
til at begynde for sig selv.
Underligt nok skulde det blive fra Tyskland, som paa en Maade havde skilt
ham ved hans Fædrenearv, at Trolle fik Impulsen til at danne Basis for sin Forret-
ning, og havde Tyskerne lukket Markedet for hans Faders Fabrikater, blev Trolle
en af dem, som har gjort et godt Stykke Arbejde med til at lukke det danske Mar-
ked for en tidligere lukrativ tysk Forretning og i Stedet oparbejde en god natio-
nal Industri.
Det var Tyskerne, som næsten helt og holdent forsynede os med færdigsyet
Damekonfektion. Men da Moresco først havde brudt Ringen, var der flere, som ind-
saa, at der var god Plads her hjemme for andre Forretninger i samme Branche, og
mellem dem var P. Trolle.
Han aabnede den 2. Marts 1889 sin Forretning i Frederiksberggade 21 og havde
da kun en Dame og en Lærling til sin Assistance. Strøget var godt, Varerne efter-
spurgte, og naar dertil kom, at Trolle selv var en dygtig og hurtig Forretningsmand,
som kendte sine Sager, var egentlig alle Betingelser til Stede for en rask Udvikling
henimod den moderne Storstadsforretning, som den nuværende flotte Hjørnebutik
utvivlsomt er.
Lokalerne er i Aarenes Løb bievne betydeligt udvidede og har givet Plads for et
enestaaende Udstillingslokale, hvor man har et fortrinligt Rundskue over moderne
Damekonfektion i alle Genrer — Costumer, Kaaber, Foraars- og Efteraarsstykker
og alle Slags Pelsvarer, lige fra elegante og dyre Ting til de gode Mellemting, som
søges af det store Publikum.
Butiken er netop, som en Strøgbutik skal være: Adgang lige fra Gaden, blot det
ene Trin op, som hæver den de faa Tommer over Fortovets Niveau. De store
Spejlglasruder begynder i Højde med Knæet og slutter først højt oppe i dobbelt
Mandshøjde. Indvendig de rette Farver, som stemmer Kundens Sind lyst og festligt,
helt i hvidt med rig Forgyldning og store pragtfulde Spejle i tilsvarende Rammer.
Det er saadan, Kjøbenhavnerinderne vil have det. Det er altid lidt af en Fest
for en Dame, naar det nye Foraarsstykke eller Vinterkaaben skal anskaffes, det er
en Expedition, der som Regel foretages i Selskab, og Kulisserne maa være i Orden
for at fremkalde den rette Applaus. Prøveværelserne er delikate Boudoirs med stil-