De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

SKIBSMÆGLER-FIRMAET HOLM & WON S ILD Det er interessant at se, hvor Typerne skifter ned igennem Tiderne. For et Aar- hundrede siden var det Groshandleren, som var Skibsreder — ja, Ingen kunde overhovedet blive »indskreven« som Medlem af Grosserer-Societetet, naar han ikke ejede »Skibe eller Skibsparter«. Og Mægleren, Skibsmægleren, med sine Kravestøvler og Pisk i Nakken, var i Sammenligning dermed en ganske subaltern Person, der paa Børsen ikkun turde møde med blottet Hoved, medens Købmanden som en anden Grande af Spanien ostentativt beholdt sin Hat paa i Mercurii Nærværelse alias i selve Børssalen — en Skik, der endnu er bevaret paa de fleste Børser Ver- den rundt som symbolsk Tegn paa Selvstændighed og optaget Travlhed! Og naar saa Mæglerne, der den Gang kun daarlig tjente til Brødet ved deres »Mægling«, forsøgte sig paa egen Haand — saaledes i 1790, da de solgte liere Lad- ninger Kul og Sild for egen Regning — var Magistraten strax over dem, eller Gros- sisterne straffede dem med ligefrem Boycotting. Forordningen af 22. December 1808 gav Skibsmægleren Monopol paa Klarerin- gen og fæstnede for saa vidt hans Stilling. Men først i vor Tid er selve Typen bleven en anden, vidt og væsens-forskellig fra den fjerne Fortids: den storstilede Befragter, Forretningsføreren i det moderne Fragtdamper-Selskab. Mægler-Firmaet Holm & Wonsild er just et glimrende Exempel herpaa. 1878 startedes det af Ulrik Holm og Wonsild som rent Skibsmægler-Foretagende, dog at man ej alene paatog sig alskens Klarering af Skibe, men navnlig ogsaa fra første Færd søgte at oparbejde en Befragtnings-Forretning. Som Specialitet i saa Henseende valgte man Trælast, og saa energisk blev Sagen greben an, at man i den første halve Snes Aar saa at sige beherskede denne Trade helt og holdent. Det var især de i Sverige og Finland hjemmehørende Sejlskibe, Skonnerter, Brigger og Barker, som Firmaet fragtede fra Botten til Østersøhavne — og den Dag i Dag er endnu i største Omfang disse Befragtninger' paa Holm & Wonsilds Hænder og danner lige- frem et Departement for sig i den udstrakte Forretning. Men efterhaanden som Aarene gik, blev det mer og mer klart, at skulde der for Alvor følges med Tiden, blev den tidligere Ramme for snæver — Udviklingen krævede Optagelsen af nye Felter, direkte Deltagelse i den voxende Dampskibsfart! Firmaet maatte selv have moderne Skibs-Materiel paa sin Haand — og Vejen, der