De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

64 HARALD HANSEN A. N. HANSEN & CO. i vort Over- avns-Loven mod gamle fra hans temperamentsfulde Indre sprudlede der større Varme frem, og hans voldsomme Heftighed omdannedes lidt efter lidt til venlig og virksom Iver for Medmenneskers Vel. Med al sin Særhed var han paa sin Vis hjertevindende, og da han endelig ogsaa forlenedes med Alderens Værdig- hed, naaede han i sin Stand frem til en Førsterangs-Stil- ling, som i lige Grad hvilede paa Agtelse og Sympathi. Indtil sin Død i 1873, som en 75-aarig Mand, deltog han i sin Forretning, men dennes egentlige Ledelse var da, naturligt nok, forlængst gieden over i hans to Sønners Hænder, Alfreds og Haralds, gennem hele deres Levetid iøv- rigt virksomt bistaaet af Forretningens dygtige og sympathe- tiske Prokurist, Hr. Emil Müller. De to Brødre havde begge ægte Hansen’ske Egenskaber, saasoni Stivsind og Karakter-Styrke, men havde iøvrigt ogsaa aandelig delt Faderens Arv imellem sig. Alfred var den myndige Storkøbmand i en vis engelsk Dombey-Stil: Firmaets Grund og Virksomhed var hans Verden, Harald var med sin Begavelses Fro- dighed en mere udadvendt Natur, hvis Horizont videde sig helt ud til Samfundets Grænse, og sotn følte sig levende bevæget af det offentlige Liv. Medens Alfreds Del- tagelse i dette indskrænkede sig til, at han gik ind i Grosserer-Societetets Komite, hvoraf han var et fredeligt og faamælt Medlem, blev Harald baade Borgerrepræsentant og Landstingsmand og gjorde i begge disse Stillinger sine Anskuelser gældende med stærkt personligt Eftertryk. Født i 1835 tog han i 1851 Studenter-Examen, Aaret efter Philo- sophieum, gik derpaa til Udlandet for at uddanne sig i Købniandsskab og optoges derefter, fuldt rustet med merkantil Viden, i Faderens Forretning 1859. Endnu in- den dennes Død i 1873 var han bleven Medlem af Borgerrepræsentationen, hvor han fungerede fra 1870 til 1885, 1883 Medlem af Havncraadet, 1879 indvalgtes han i Landstinget, ønskede vel ikke Genvalg ved sin Valgperiodes Udlob (1882), men lod sig dog i 1886 paany bevæge til at repræsentere Kjøbenha\ hus. Heri tørnede han imidlertid under Behandlingen af Fri (politiske) Venner og Meningsfæller, fik sit Parti imod sig og traadte derfor ud af Tinget 1891. Alle maatte da erkende, at han havde kæmpet drabeligt og med megen Bravour mod Overmagten, og skønt han gik fra Kampen som en slagen Mand, saa naaede han dog at opleve, at Udviklingen siden- hen, i alt væsentligt, gav ham Ret i hans Syn paa Sagen. — Efter Broderens Død i 1893 indvalgtes han Marts 1894 i Grosserer-Societetets Komite, og skønt yngste Medlem de- signeredes han i 1897 til Tietgens Efterfølger ved Valget af den fungerende Formand, hvilken Ære han imidlertid afslog. I alle disse forskellige offentlige Hverv kom hans rige Kund- skabsfylde og store Slagfærdighed ham glimrende til Gode, og skønt hans dialektiske Hang til at stille ethvert Spørgs- maal paa Spidsen og en vis Voldsomhed i Udtryksmaade ofte ærgrede hans Modstandere lumsk, maatte de dog altid EMIL MÜLLER