De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 GLUD & MARSTRANDS FARRIKER materiale, hvoraf vor Kande skal fremgaa. Det er en cirkelrund Staalplade af en ganske bestemt Diameter; i store Oplag finder vi disse Plader, der indføres fra Staal- værkerne i Tyskland eller England, tilskaarne i over Hundrede forskellige Størrel- ser, hver beregnet for sin bestemte Genstand. Den til vor Servantekande bestemte Staalplade (se vedføjede Figur Nr. 1) brin- ges ind mellem to Stempler paa en kraftig Trækpresse, der med uimodstaaelig Kraft presser den ud i Form af en flad Skaal (Fig. 2). Derefter passerer den Stempler af en noget anden Form, der gør Skaalen noget snævrere og dybere (Fig. 3) og ved tredie Træk bliver Skaalen igen mindre i Diameter og dybere (Fig. 4). Vi forbavses over, at det haarde Staal saaledes lader sig presse og strække uden at briste, men vi erfarer ogsaa nu, at Grænsen er naaet for, hvad det uden Brist- ning vil udholde. Nu maa Skaalene af Form som Figur 4 ind i en Glødeovn for at blødgøres, inden yderligere Udpresning kan foretages. Men naar de er glødede, fortsættes Behandlingen som før, og gennem 3 andre Operationer bliver Karret gradvis smallere og højere — se Figur 5, 6 og 7 — indtil det til sidst ligner et kort Kakkelovnsrør med en Krave foroven — og med Bund, selvfølgelig, drevet uden Sammenføjninger ud af den oprindelige Staalplade Nr. 1. Men nu formaar Presserne ikke at udrette mere for den vordende Ser- vantekande — efter en fornyet Glødning afleveres den til Metaltrykkerne. Den fæstes i en Drejebænk, og under Trykket af Staalforme vides dens nederste Halvdel ud, medens en Hals sammensnævres foroven. Dette sker paa 3 forskellige Bænke, under 3 Arbejderes Behandling, saaledes at den trinvis antager Formerne 8, 9 og 10 paa Billedet. Efter at Kanden har naaet Vaseformen, Figur 10, kan de egentlige Maski- ner ikke udrette mere for den — den gaar nu over i Haandarbejdenies Hænder.