Betænkning afgiven af den af Ministeriet for offentlige Arbejder den 25. Juni 1914 nedsatte Kommission vedrørende Anlæg af Fiskerihavne
m.m. paa Jyllands Vestkyst

Dybde i en Bredde af 70 m. Grunden til dette ringe Resultat var dels Tilsanding dels, at Skraaningerne stillede sig langt fladere end formodet. — I 1878 blev 12 Sandsugere og 8 Muddermaskiner sat i Virksomhed, men først i 1882 lykkedes det at tilvejebringe den projekterede Dybde af 8,5 m og da kun i en lige Linie med 250 m’s Bundbredde. Uddybningen af hele det elliptiske Areal var da opgivet. Udgifterne til de beskrevne Arbejder androg for: Molerne................................... 12,000,000 Gylden Uddybning................................ 4,540,000 — 16,540,000 Gylden = 24,810,000 Kr. Anlægets Vedligeholdelse. Pengevanskeligheder for det koncessionerede Selskab førte til, at Havnen i I883 overgik til Staten. I Tidsrummet fra 188) til 1906 bestod herefter Molernes Vedligeholdelse i det væsentlige kun i at opretholde Profilet. Der er i dette Tidsrum i alt udkastet 29,520 Tons Beton*) i Blokke til Erstatning for de af Kastningens Blokke, der forsvandt i Sandet. Blokkenes Vægt var 10 og 20 Tons. Erfaringen viser, at Blokke paa 20 Tons under heftige Storme ikke er i Stand til at modstaa Bølgeslaget ved Ymuiden. Saaledes blev i en Storm den 2). December 1894 5 Blokke paa 20 Tons kastede helt over Molen og ind i Forhavnen, medens 35 bragtes ud af Stilling. Ved Molehovederne har man med godt Resultat forbundet Blokkene med Kæder, men først efter at man her ved Hjælp af hule Legemer med Sejldugsbund, der fyldtes med Beton, fik fremstillet og anbragt Blokke paa 80 Tons og senere paa 150 Tons, kom Skraaningerne i Ro. Uddybningen i det samme Tidsrum, 188) til 1906, androg 6,050,000 Gylden, heraf kom 490,000 Gylden päa Tilvejebringelsen af større Dybde, medens Resten, 5,560,000 Gylden = 8,340,000 Kr., kom paa Vedligeholdelsen af den vundne Dybde**). 2. SCHEVENINGEN. Forholdet i Farvandet ud for Scheveningen, som ligger paa Hollands Kyst (se Oversigtskortet), er ganske som ved Ymuiden. Scheveningen har i mange Aar været Udgangspunktet for et stort Sildefiskeri. Fiskeriet foregik tidligere fra smaa Baade, der simpelthen løb ind paa Stranden og om Vinteren slæbtes op i Klitterne. Efter Stormfloderne i 1894 og 1895 besluttedes det at værne Kysten med Høfder, men da man herved havde vanskeliggjort Fiskerfartøjernes Landing, og man samtidig ønskede at støtte Fiskeriet, byggede man i 1901 til 1905 den paa Fig. 6 viste Havn. Af militære Grunde maatte Havnen ikke give Adgang for Skibe med mere end 2 m’s Dybtgaaende. Den sædvanlige Ebbe er 0,75 m under og den sædvan- lige Flod 0,85 m over daglig Middelvandstand, og det blev senere fastslaaet, at Dyb- ♦ ) I det følgende benyttes Betegnelsen: „Beton“ ogsaa om Murværk, fremstillet ved Sam- menmuring med hydraulisk Mørtel og lign. * *) Omkostningerne ved Kanalen fra Amsterdam til Nordsøen opgjordes i 1909 saaledes: Projektets Udførelse fra 1865 — 1883 = 40 Mill. Gylden — Reguleringsarbejder m. ni. fra 1883—1907 = 18 Mill. — Vedligeholdelse og Udbedringsarbejder fra 1885 -1909 = 10 Mill samt Fiskerihavnens Anlæg = 2 Mill. = ialt 70 Mill. Gylden eller 105 Millioner Kroner. Siden 1890 er enhver Kanalafgift ophævet. 11