Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

115 dalmatisie Kalkalper. Krydsningen 16 af de to Systemer af geodætiske Linier (N. O. — S. V. og S. O. — N. 33 ), som vistnok hidrøre fra Rystelsesretninger i det Indre af vort Jord- legeme og af hvilke jeg ailseer Klovterne S. O. — N. V. for at være af nyere Oprindelse, har havt den vigtigste Indfly- delse paa Menneskehedens Skjebne og Lettelsen af Folkesam- fcerdselen. Dst-Afrikas, Arabiens og ten for-indiske Havs es relative Beliggenhed og paa Grund af Solens Afvigelse paa de forstjcllige Aarstidcr saa ulige Opvarming fremkalde en regelmæssig Afverling ak Luftstromme (Monsun^), som be- gunstigede Skibsfarten til Adramiternes Myrrhifera Regio i Syd-Arabien, til den persiste Havbugt, Indien og Ceylon der- ved, at Sydvest-Monsunen herster fra Dst-Afrika til Malabar- kysteu paa deu Aarstid (April og Mai til Oktober), da nordlige Vinde blæse paa det rode Hav, hvorimod den for Tilbagerejsen gunstige Nordost-Monsun (Oktober til April) træffer sammm med Tidsrummet for de sydlige Vinde imellem Bab-el-Maudcl-Strædet og Laudtungen ved Suez. Efterat vi nu i dette Udkast til den physiffe Verdens- betragtuings Historie have stildret den Skueplads, paa hvilken fremmede Elementer af Kultur og Geograph: knude tilfores Grækerfolket fra forstjcllige Kattter, fremhæve vi her forst dem af de ved Middelhavet boende Folkeslag, som havde en gam- mel og udmærket Dannelse: LEgypterne, Phonicierne tillige- med deres nord- og vest-afrikanske Nybygder, og Etruskerne. Indvandring og Handelssamgvem have virket mægtigt. Jo mere vor historiske Synskreds bar Udvidet sig i den nyere Tid ved Opdagelseil af Mindesmærker og Jndftrivter og ved en mere philosophist Sproggranftning, desto mangesidigere viser den Indflydelse sig at have været, som i den tidligste Tid 8*