Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
staffel Kritiken Elementer, som vare ubekjendte for den meget
forkastende Eratosthenes, Strabo og Plinius paa Grund af
deres saa ensidige Viden. 79
Sammenligner man ester Længdegradernes Forfljellig-
heder hele Middelhavets Udstrækning med den Afstand fra Vest
til Dst, som udstiller Lilleasien fra Hyphasis's (Beas's) Bred-
der, fra Tilbagevendelsens Altere, saa seer man, at
Hellenernes Kundskab om Jorden blev i faa Aar forøget med
det Dobbelte. For nu nærmere at betegne det, som jeg har
kaldt et ved Alexanders Hærtog og Anlæggelse af Byer saa
rigeligt forøget Materiale for den physiske Geogra-
ph i og Naturvidenskaben, gjor jeg forst opmærksom paa
de ny indhentede Erfaringer om den særegne Skikkelse af Jor-
dens Overflade. I de Lande, som gjenuemdroges, kontrastere
Lavlande (plantetomme Drkener eller Saltstepper, saasom Nord
for Asferah-Kjeden, en Fortsættelse af Thian-schan, og fire
store, dyrkede Flodgebeter ved Euphrat, Indus, Orus og Jar-
artes) med Sneebjerge af næsten 19,000 Fods Hvide. Hindu-
Kho, eller Macedoniernes indiffe Kaukasus, en Fortsættelse af
det nordthibetanste Kuen-lyn, Vesten for Bolors krydsende
Meridiankiede, er i sin Retning mod Herat deelt i to store,
Kafiristan begrændsende Kjeder,^o hvoraf den sydlige er den
mægtigste. Gjennem den endnu 8000 Fod hoie Hoiflette ved
Bamian, i hvilken man troede at see Prometheus's Hule, 81
kom Alexander op paa Aasen af Kohibaba for over Kabura,
langs wed Choes, noget Norden for det nuværende Attok, at
gaae over Indus. En Sammenligning af det lavere Taurus,
der var Grækerne bekjendt, med Hindu-Khos evige Snee,
som, ifolge Burnes, forst begynder ved Bamian paa en Hoide
af 12,200 Fod, maa have givet Anledning til her efter en
mere kolossal Maalestok at erkjende, hvorledes Klimatcrne og