Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

145 skadelige Skriv em aade ellers stedse er fremmed for al Begei- string, blive digteriste, naar de beskrive Elefanternes Leve- maade; „Hoiden af Træerne, hvis Top ikke kan naaes med en Piil, hvis Blade ere storre, end Fodfolkenes Skjolde;" Bambusa'en, en letfjeret, træagtig Græsart, „hvis enkelte Knuder (intcrnodia) bruges til Baade med mange Aarer;" det indianffe Figentræ, der slaaer Nodder gjennem sine Grene, har en Stamme af indtil 28 Fod i Tværmaal og fom One- sikritus udtrykker sig meget naturtro „danner et Lovtag, der ligner et Telt med mange Piller." De hoie, træagtige Breg- ner, der efter mit Skjonnende ere Tropelandeues største Pry- delse, omtale Alexanders Ledsagere imidlertid aldrig, 90 men derimod nok de herlige, vistedaunede Stjernepalmer og de dyr- kede Pisangbuftes fine, evigt friske @rønt.91 Kundskaben om en stor Deel af Jordens Overflade blev først nu virkelig aabnet. Objekternes Verden traadte med overveiende Magt op lige overfor ten subjektive Skaben og idet græsk Sprog og Litteratur udbredte sig befrugtende ved Alexanders Erobringer, vare den videnskabelige Iagttagelse og den systematiske Bearbeidelse af samtlige Kundskaber paa samme Tid blevne klare for Slanten ved Aristoteles's Lære og For- billede.02 Vi betegne her et heldigt Sammenstød af gunstige Forhold; thi netop i det Tidsrum, hvori et saa uhyre For- raad af nyt Stof pludseligt frembød sig for den menneskelige Erkjeudelse, var deu aandelige Tilberedelse af Stoffet bleven lettet og mangfoldiggjort ved den Retning som Stagiriten samtidigt havde givet den empiriske Sogen ester Kjendsgjer- ninger paa Naturens Enemærker, Nedsænkelsen i alle Speku- lationens Dybder og Uddannelsen af et Alt skarpt begrcend- sende, videnskabeligt Sprog. Saaledes vedbliver Ari- A. v. Humboldr, Kosmos. II. 10