Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
157 Alexanders Ledsagere manglede ikke Kundstab om Mon- sunerne, der begunstige Skibsfarten mellem østkysten af Afrika og Nord- og Vestkysten af Indien saa virksomt. Efterat Macedoilieren, for at acibiie Indus for Verdenssamfcerdslen, havde paa en Fart, der varede i ti Maaneder, undersøgt Flo- den imellem Nicæa ved Hydcrspes og Pattala, ffyndte Nearch sig med at seile fra Mundingen af Indus ved Stura i Be- gyndelsen of Oktober (Ol. 113, 3), fordi han vidste, at hans Seilads til den persiske Havbugt langs med den i een Paral- lelkreds lobende Kyst vilde blive begunstiget af Nordost- og Dst-Monsunen. Opdagelsen af en saa mærkværdig lokal Lov før Vindens Netuiug gav sildigere Styrmændene Mod til at seile fra Ocelis ved Bab-el-Mandeb Strædet tværs over deri aabile So til ten store malabariste Stapelplads Muziris (Syd sor Mangalor), hvor Barerne fra ten ittdiffe Halvoes ostlige Kyst, ja endog Guldet fra det fjerne Chrysa (Borneo?) strøm- mede sammen ved den indre Samfærdsel. A§ren for forst at have bragt dette ny System for den indiske Skibsfart i An- vendelse tillægges en forøvrigt ubekjeudt Sømand Hippalus, hvis Tidsalder21 er tvivlsom. Til Verdensbetragtttingens Historie horer Opregningen af alle de Midler, hvorved Folkeflagene have ernæret sig, store Dele af Jordens Omkreds ere blevue tilgængeligere og Meuneffehedetts Kuudffabssphærer udvidede. Blandt disse Midler har den materielle Aabning af en Vaudvei fra det rode Hav til Middelhavet ved Hjælp af Nilen været et af de meest storartede. Der, hvor to neppe sammenhængende Fastlandsmasser frembyde de dybeste Indsnit af Havet, havde, om ettd ikke deri store Sesostris sNamses-Micunen), hvem Aristoteles og Strabo tillægge det, dog Necho (Neku) begyndt Udgravningen af en Kanal, men atter, ffræmmet af præstelige