Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

235 vende sig mod Syd med den ene Ende; thi paa Grund af den derværende Skibsfarts sædvanligste Retning omtales altid forttemmeligt Sydviisnittgen. Hundrede Aar sildigere, under Herskerflægteu Tsiu, benytte chinefffte Skibe den for at lede deres Fart i rum So med Sikkerhed og ved disse Skibe havde Kundstaben om Koinpasset udbredt sig til Indien og derfra til Dstkysten af Afrika. De arabiske Benævnelser zohron og aphron paa Syd og Nord,59 som Vinzenz af Beauvais i sit Naturspeil giver Magnetnaalens tvende Ender, bevise, lige- som de mange arabiske Stjernenavtte, hvoraf vi endnu betjene os, ad hvilken Vel og ved hveiu Vesterlandene modtoge deres Kundskab. I det kristne Europa omtales Brugen af Raalen som af en ganske bekjeudt Gjenstand forst i et politist.- satirist Digt la Bible af Guyot fra Provins 1190 og i Beskrivelsen af Palæstina af Bistoppen af Ptolemais, Jakob de Vitry imellem 1204 og 1215. Dante (Parad. XII, 29) omtaler i en Lignelse ligeledes deil Raal (ago), som viser mod Stjer- nerne. Man har i lang Tid tillagt Flavio Gioja fra Pofitano, ikke langt fra det skjouue og ved fin vidt udbredte Soret saa berømte Amalfi, Opfindelsen af Sokompasset; maaffee har han (1302) gjort en eller anden Forbedring ved dets Indretning. At Kompasset er blevet benyttet langt tidligere i de europæiske Farvands, end t Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, viser ogsaa et nautift Skrivt af Raymundus Lullus fra Majorka, hiitt sælsoinme aandrige og excentriske Mand, hvis Lærdomme allerede begeistrede Giordana Bruno som Dreng oß som paa eugaug var philosophiff Systematiker, Chemiker, kristelig Omvender og Sokyndig. I siu Bog Fenix de las mara- villas del orbe, som er forfattet i Aaret 1286, siger Lullus, at de Søfarende paa haus Tid betjente sig af „Maalered-