Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Hovedstjerner, som danne Korset, regnes i Almagestet, altsaa paa Hadrians og Antonin den Frommes Tid, til Stjerne- billedet Centaurens Bagfoddcr.^ Man maa næsten undres over, at hine fire Stjerner ikke ere blevne tidligere adskilte fra det mægtige gamle Stjernebillede Centauren, da Korsets Skikkelse er saa paafaldende og individualiserer sig mær- keligt afsondrende, ligesom i den store og lille Vogn (Bjør- nene), Skorpionen, Kassiopeia, Druen og Delphinen; og man maa det saa meget mere, som Perseren Kazwini og andre mahomedanske Astronomer med Mole sammensatte særegne Kors af Delphinen og Dragen. Om det var Hofsmiger af aleraudrittste Lærde, der, ligesom de havde forvandlet Canopus til et Ptolemæon, ogsaa, for at forherlige August, kuyttede Stjernerne i vort nuværende sydlige Kors „til et i Italien aldrig synligt Cæsaris thronon", 8 er temmelig usikkert. Paa Claudius Ptolemæus's Tid opuaaede den skjonue Stjerne ved Foden af det sydlige Kors, da den gik igjennem Meridianen i Alexandrien, endnu en Hvide af 6° 10', hvorimod den nu kul- minerer der flere Grader under Horizonten. For nu (1847) at kunne see a Crucis paa 6° 10' Holde, maatte man med Hensyn til Straalebrydningen befinde sig 10° Syd for Alexan- drien paa 21° 43' N. B. De christne Eneboere i Vrkenen Thebias kunde endnu i det 4de Aarhuudrede ligeledes see Korset paa 10° Holde. Jeg tvivler imidlertid paa, at dets Navu hidrører fra dem; thi hverken Dante i det berømte Sted i Purgatorio: Jo mi v o i s i a man destra, c posi mente All’ all;o polo, e \i<li quatlro stelle Non viste mai lu or ch’ alla prima gente eller Amerigo Vespucci, som forst omtalte dette Sled paa fin