Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

276 Tænkning. Man erkjendte Lovene for Legemernes Fald og Planeternes kredsende Bevægelse. Man Udforskede Luftens Tryk, Lysets Forplantning, dets Brydning og Polarisation. Den machematiske Naturlære stabtes og støttedes paa faste Grundpiller. Opdagelsen af Jnfinitesimal-Regningen betegner Aarhundredets Udgang, og derved styrket, har den menneskelige Jntelligents de paafolgende halvandet hundrede Aar med Held formaaet at vove sig til Losningen af de Problemer, som Himmellegemernes Perturbation, Lysets Polarisation og den straalende Varme, de elektromagnetiske kredslobende Stromme, de svingende Strenge og Flader, Capillar-Attrac- tionen i snevre Nor, og saa mange andre Kjendsgjerninger i Naturen frembyde. Tankeverdenens Arbeider stride nu uafbrudt fremad og understøtte gjensidigt hinanden. Ingen tidligere Spire gaaer til Grunde under Tryk af en seneres Udvikling. Mængden af det til Forarbejdning sig hobende Materiale, Metodernes storre Grundighed og Instrumenternes Forbedring stride sam- tidigt frem Haand t Haand med hinanden. Vi indskrænke os her fornemmelig til det syttende Aarhundrede, til Tids- alderen for Kepler, Galilei og Bacon, for Tycho Brahe, Descartes og Huygens, for Fermat, Newton og Leibnitz. Hvad disse Mænd have kaldt tillive i Videnftabernes Om- raade, er saa almindelig bekjendt, at en svag Paapegning vil være tilstrækkelig for at fremhæve det, hvorved de glimre i Udvidelsen af en kosmisk Betragtning. Vi have allerede tidligere^ viist, hvorledes Oiet, dette Organ for sandselig Verdensbeffuelse, ved Opfindelsen af den teleskopiske Synskraft blev forlehuet med en Magt, der endnu langtfra har naaet sit Hoidepunkt, men som allerede i sin forste svage Begyndelse, ved Kikkertens næppe 32-foldige