Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

289 Venner vel rettede paa fjerne terrestrifle Gjenstande, men ikke paa Himmellegemerne. Den Indflydelse som Diikrostopet har Udøvet paa den dybere Kundskab om alt Organist med Hen- syn til Delenes Skikkelse og Bevægelse, og ligeledes Kikkerten ved pludseligt at aabne Himmelrummene, har været saa Umaadelig, at Opdagelsens historie bor berøres noget om- stændeligere her paa dette Sted. Da Efterretningen om den i Holland gjorte Opfindelse af den teleskopisk forøgede Synskraft i Mai 1609 kom til Venedig, hvor Galilei dengaag tilfældigviis befandt sig, gjættede han strar det Væsentligste ved en Kikkerts Construc- tion og bragte kort derefter den ester ham bettævte i Stand t Padua43. Han rettede den forst paa Landskaberne i Maa- nett, hvis Bjerghoider han lærte at maale, medens han ligesom Leonardo da Vinci og Mostlin sogte Grunden til Maauens afiefarvede Lys (kort for eller ved Nymaane) i det fra Jordeir til Maanen reflecterede Sollys; med svag Forstørrelse gjennemforstede han Plejaderues Gruppe, Stjerne- hoben Krybben i Krebsen, Melkevejen og Stjernegruppen i Orions Hoved. Dernæst fulgte hurtigt paa hinanden de store Opdagelser af Jupiters fire Drabanter, af Saturus tvende Hanke (dens utydelig sete, ikke erkjendte Ning), af Solplet- terne og Venus's seglformige Skikkelse. Jupiters Maa ner, de forste af alle ved Kikkerten fuudne Biplaneter, bleve, som det syues, næsten samtidigt opdagede af Simon Marius i Ansbach den 29. December 1609 og af Galilei i Padua den 7. Januar 1610, Uden at disse Mænd stode i ulindste Forbindelse med hinanden. Med Hensyn til Publikationen derimod af denne Opdagelse kom Galilei ved sin Nuncius Sidereus (1610) Simon Marius's 21. v. Humboldt, Kosmos. II. 19