Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

74 erobrede By Mexiko (Te miste tan) ikke er andet, end den chinesiste, af Marko Polo saa overdrevent roste Handelsstad Quinsap. (S. Joannis Schoneri Carlstadii Opusculum geographicum, Norünb. 1533, Pars II. cap. 1-20.) 36 (S. 221.) Da Asia de Joao de Barros cl de Diego de Couto Dec. I. liv. IH. cap. 11. (Parle I. Lisboa 1778. p. 250.) 37 (S. 223.) Jourdain, Rech. crit. sur les traductions d'Ari- stote p. 230, 234 og 421—423; Letronne, des opinions cosmogra- phiques des Péres de PEglise, rapprochées des doctrines philosophiqucs de la Gréce, t Revue des deux Mondes 1831. T. I. p. 632. 38 (S. 223.) Friedrich v. Raumer über die Philosophie des dreizehnten Jahrhunderts, i hans Hist. Taschenbuch 1840. S- 468. Om Forkjcerligheden for Platonismen i Middelalderen og Skolernes Kamp s. Heinrich Ritter, Gesetz, der christl. Philo- sophie. Th. IL S. 159, Th. III. S. 131-160 og 381-417. 39 (S. 224.) Cousin, Cours de l’hist. de la Philosophie T. I. 1829. p. 360 og 389—436; Fragmens dc Philosophie Cartcsienne p. 8-12 og 403. Samml. ogsaa det nye aandrige Skrivt af Christian Bar- tholmöß: Jordiino Bruno 1847. T. I. p. 308, T. II. p. 409-416. 40 (S. 225.) Jourdain sur Ies trad. d’Aiistote p. 236; Michael Sachs, die religiöse Poesie der Juden in Spanien 1845. S. 180-200. 41 (S. 226.) Den storre Fortjeneste af Dyrehistoriens Bearbeidelse tilkommer Keiser Frederik den 2den. Man skylder ham vigtige, as ham selv anstillede Iagttagelser af Fuglenes indre Structur. (S. Schnei- der i Reliqua librorum Friderici II. hnperatoris de ar le venan di eum a\ibus T. 1. 1788 i Fortalen). Cuvier kalder ogsaa Hohenstaufcren „den første selvarbeivende Zoolog i den flolastifle Middelalder." — Om Al- bert den Stores rigtige Anfluelse af Varmens Fordeling paa Jord- legemet under forstjellige Breder og efter Aarstidernes Forstjellighed, s. hans Liber cosmographicus de natura iocoruin Argent, 1515, Fol. 14,b og 23, a (Examen crit. T. I, p. 54 og 58). Men ved Siden af egne Iagt- tagelser viser Albertus Magnus desværre dog oste sin Tidsalders Man- gel paa Kritik. Han troer at vide, at „Rug i god Jord forvandles til Hvede; at der af en afreven Bøgeskov ved Forraadnelse opstaaer en Birkestov og Viinranker af Egegrene, som man stikker i Jorden." (Samml. ogsaa Ernst Meyer über die Botanik des I3ten Jahr- hunderts i Linnaea Bd. X. 1836. i>. 719.) 42 (S. 227.) Opus majus indeholder saa mange Steder, der tale for den Agtelse, Roger Bako nærer for den græske Oldtid, at man, hvilket Jourdain allerede (p. 429) har bemærket, kun kan anvende det i et Brev til Pave Klemens den 4de ytlrede Dnfle om „at brænde