Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
af 25de September 1493) s. Examen crit. T. IH. p. 52—54. Meget
forskjellig fra denne Demarkationslinie er den i Capitulacion de la par-
ticion del Mar Oceano entre los Reyes Catholicos y Don Juan Rey de
Portugal af 7de Juni 1494 bestemte Skillelinie, 370 legnas (til 17Vs
paa en ZEqvatorialgrad) Vesten for de kapverdiste Der. (Samml. Na-
va rrete, Coleccion de los Viages y descubr. de los Espanoles T. II.
p. 28—35, 116—143 og 404, T. IV. p. 55 og 252). Den sidstnævnte,
som har foranlediget Salget as Molukkerne (de cl Maluco) til Portugal
1529 for en Sum af 350,000 Gulddukater, stod ikke i nogen Forbin-
delse med magnetiste og meteorologiske Phantasier. Men de pavelige
Demarkationslinier fortjene at omtales udforligere her, fordi de, som i
Texten anført, have udevet en ftor Indflydelse paa Bestræbelserne ester
at forbedre den nautiske Astronomi og navnligen Længdemethoderne.
Ret mærkeligt er det ogsaa, at Kapitulationen af 7de Juni 1494 alle-
rede indeholder det forste Erempel paa den faste Betegning af en Me-
ridian ved i Klipper indgravede Mærker eller opførte Taarne. Der
befales: „quc se haga alguna senal 6 to I ro" overalt, hvor Grcendse-
meridianen sra Pol til Pol gsennemftjærer en O etter et Fastland i
den østlige eller vestlige Halvkugle. Paa Fastlandene stal laya'cn fra
Distance til Distance gjores kjendelig ved en Række saadanne Tegn eller
Taarne, hvilket rigtignok ikke vilde have været noget lidet Foretagende.
92 (S. 256.) Det forekommer mig meget mærkeligt, at den forste
klassiste Forfatter om Jordmagnetismen, William Gilbert, hos hvem
man ikke kan formode det ringesse Kjendflab til den chinesiste Litteratur,
dog anseer Kompasset for en chinesifl Opfindelse, som Marko Polo har
bragt til Europa: ,.IHa quidem pyxide nihil unquam humanis ex-
cogitatum artibus humano generi profuisse, constat. Scienlia nauticæ
pyxidulæ traducta videtur in Italiam per Paulum Venetum, qui circa
annum MCCLX a pud Chinas ar tern pyxidis didicit.“ (Quilielmi Gil-
bert! Colcestrensis , Medici Londinensis . de Magnete Physio lo gi a
nova, Lond. 1600 p. 4). At Kompasset stulde være blevet indfort af
Marko Polo, som, da hans Neiser falde i Aarene 1271—1295, altsaa
vendte tilbage til Ztalien, eslerat Guyot be Provins i sit Digt ligesom
ogsaa Jacques de Vitry og Dante havde omtalt Kompasset som et for-
længst bekjendt Instrument, er ikke begrundet ved Noget. Førend Marko
Polo reiste, allerede i Midten af det l3de Aarhundrede, betjente Kata-
laner og Basker sig af Kompasset. (S. Raymundus Lullus i Af-
handlingen de Contcmplationc, som er sireven 1272).
93 (S. 258.) S. Vidnesbyrdet om den doende Sebastian Kabot
i det næb megen historist Kritik forfattede Skrivt afBiddle, Memoir
of S eb. Cabot p. 222. „Man v.ed ikke nøjagtigt," siger Biddle,
„naar den store Sømand, som har stjenket Storbritannien saa godt som et
helt Fastland og uden hvem (ligesom uden Sir Walter Naleigh) det