Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
88 af 25de September 1493) s. Examen crit. T. IH. p. 52—54. Meget forskjellig fra denne Demarkationslinie er den i Capitulacion de la par- ticion del Mar Oceano entre los Reyes Catholicos y Don Juan Rey de Portugal af 7de Juni 1494 bestemte Skillelinie, 370 legnas (til 17Vs paa en ZEqvatorialgrad) Vesten for de kapverdiste Der. (Samml. Na- va rrete, Coleccion de los Viages y descubr. de los Espanoles T. II. p. 28—35, 116—143 og 404, T. IV. p. 55 og 252). Den sidstnævnte, som har foranlediget Salget as Molukkerne (de cl Maluco) til Portugal 1529 for en Sum af 350,000 Gulddukater, stod ikke i nogen Forbin- delse med magnetiste og meteorologiske Phantasier. Men de pavelige Demarkationslinier fortjene at omtales udforligere her, fordi de, som i Texten anført, have udevet en ftor Indflydelse paa Bestræbelserne ester at forbedre den nautiske Astronomi og navnligen Længdemethoderne. Ret mærkeligt er det ogsaa, at Kapitulationen af 7de Juni 1494 alle- rede indeholder det forste Erempel paa den faste Betegning af en Me- ridian ved i Klipper indgravede Mærker eller opførte Taarne. Der befales: „quc se haga alguna senal 6 to I ro" overalt, hvor Grcendse- meridianen sra Pol til Pol gsennemftjærer en O etter et Fastland i den østlige eller vestlige Halvkugle. Paa Fastlandene stal laya'cn fra Distance til Distance gjores kjendelig ved en Række saadanne Tegn eller Taarne, hvilket rigtignok ikke vilde have været noget lidet Foretagende. 92 (S. 256.) Det forekommer mig meget mærkeligt, at den forste klassiste Forfatter om Jordmagnetismen, William Gilbert, hos hvem man ikke kan formode det ringesse Kjendflab til den chinesiste Litteratur, dog anseer Kompasset for en chinesifl Opfindelse, som Marko Polo har bragt til Europa: ,.IHa quidem pyxide nihil unquam humanis ex- cogitatum artibus humano generi profuisse, constat. Scienlia nauticæ pyxidulæ traducta videtur in Italiam per Paulum Venetum, qui circa annum MCCLX a pud Chinas ar tern pyxidis didicit.“ (Quilielmi Gil- bert! Colcestrensis , Medici Londinensis . de Magnete Physio lo gi a nova, Lond. 1600 p. 4). At Kompasset stulde være blevet indfort af Marko Polo, som, da hans Neiser falde i Aarene 1271—1295, altsaa vendte tilbage til Ztalien, eslerat Guyot be Provins i sit Digt ligesom ogsaa Jacques de Vitry og Dante havde omtalt Kompasset som et for- længst bekjendt Instrument, er ikke begrundet ved Noget. Førend Marko Polo reiste, allerede i Midten af det l3de Aarhundrede, betjente Kata- laner og Basker sig af Kompasset. (S. Raymundus Lullus i Af- handlingen de Contcmplationc, som er sireven 1272). 93 (S. 258.) S. Vidnesbyrdet om den doende Sebastian Kabot i det næb megen historist Kritik forfattede Skrivt afBiddle, Memoir of S eb. Cabot p. 222. „Man v.ed ikke nøjagtigt," siger Biddle, „naar den store Sømand, som har stjenket Storbritannien saa godt som et helt Fastland og uden hvem (ligesom uden Sir Walter Naleigh) det