Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
124 ler; Jordlps som Folge af vor Planets elektro-magnetiske Virksomhed. Polarlysets Hoive. Er det magnetiske Uveir forbundet med Larm? Po- larlysets (en elektro-magnetifl Lpsudviklings) Sammenhæng med Frem- kaldelsen af Cirrus-Skyerne.— Andre Trempler paa jordifl Lysudvikling. S. 161-170 og Anm. S. 109-113 b) Planetens Livsvirksomhed udad til som Hovedkilde til geogno- stiste Phænomener. Sammenkjædning mellem den blot dynamiste Ry- stelse eller Hævning af hele Dele af Jordskorpen og stofholdig Udgydelse saml Frembringelsen as gassorinige og draabeflydende Legemer, af hed Dynd, af smeltede Jordarter, der hærdes som Bjergarter. — Vul- kanicitet i Begrebets storste Almindelighed er Neactionen af en Planets Zndre mod dens Overflade. —Jordfljcclv. Nystelseskredsenes Omfang og deres successive Udvidelse. — Om Sammenhæng med Forandringer i den telluriske Magnetisme og Luftkredsens Processer. Bulder, underjor- difl Torden uden følelig Rystelse. Bjergmasser, som modificere Npstelses- bolgens Forplantelse. — Hævninger; Udbrud as Vand, hede Dainpe, Dynd, Mosetter, Nog og Flammer under Jordrystelsen. S. 170—185 og Anni. S. 113—116. c) Nærmere Betragtning as de stofartede Produclioner som Folge af indre planetarifl Livsvirksomhed. Af Jordens Skjod fremfh'ge, gjennem Spalter og Udbrudskegler, Lustarter, draabeflydende Vædfler (rene og sprede), Dynd og smeltede Jordarter. — Vulkanerne ere en Art itermit- tereude Kilder. Thermerues Temperatur; deres Constants og Forandring. — Arnens Dybde. S. 185—191 og Anm. S. 116—121. — Dpnd- vulkaner. Naar ildsprudende Bjerge som Kilder af smeltedeJ ord- arter frembringe vulkansie Bjergmasser, saa frembringe derimod (hede, med Kulsyre og Svovlgas svangre) Kilder ved Bundfældning Kalk- steenslag. Fortsat Dannelse af Sediment-Steen. ©. 191—192 og Anm. S. 121 d) Mangfoldigheden af vulkanste Hævninger. Kuppelformige, ei aabnede Trachytbjerge. — Egentlige Vulkaner, der stige op as Hævnings- kratere eller mellem Ruinerne af deres tidligere Dannelse. — Permanent Forbandelse mellem Jordlegemets Indre og Luftkredsen. Forhold ligeovcr- sor visse Bjergarter. Hoideforholdenes Indflydelse paa Udbruddenes Fre- qvents. Aflekeglens Hoide. Det Charakteristifle ved de Vulkaner, som hæve sig over Snegrændsen. — Aske- og Ildsoiler. Vulkanfl Uveir under Uobrubbct Lavaernes mineralske Sammensætning. S 192—206 og Anm. S. 121—124. — Vulkanernes Fordeling paa Jordfladen. Central- og Række-Vulkaner; £D= og Kyst-Vulkaner. Vulkanernes Afstand fra Havkysten. De vulkanste Kræfters Udslukning. S. 206 —213 og Anm. S. 124—129. e) Vulkanernes Forhold til Bjergmassernes Natur. De vulkanfle Kræsier danne nye Bjergparter og forvandle de ældre. Deres Studium