Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

57 ler ikke alene ved de enkelte Phænomener, det træder ikke mindre glimrende frem, hvor det omfatter de store Masser. Den tredie Sang skildrer med faa Træk Europas92 Form lige fra det koldeste Nord „indtil Lusitanernes Nige og indtil det Stræde (ved Gibraltar), hvor Herkules udforte sin sidste Bedrift." Allevegne finder man Hentydninger til de Folke- færcs Sæder og Culturtilstand, som beboe demle complicerede Verdensdeel. Fra Preusserne, Moscoviterne og de Stam- mer, „que o Pvhen o fri o lava,“ iler han til Hellas's herlige Egne, „que creastas os peilos eloquentes, e os jnizos de alta phaniasia.“ I den tiende Sang udvider sig Blikket. Tethys fore Gema op paa et hoit Bjerg, for at afftøre93 ham Hemmelighederne i Verdensbygningen (machina do mundo) og i Planternes Lob (efter Ptolemæiske Anskuelser). Dette er et Drømmebillede i Dantes Stiil; og da Jorden danner Centrummet for det Bevægede, saa mode vi tilsidft en Be- skrivelse af Jordkloden, en Fremstilling af det hele Kjendskab til Datidens opdagede Lande og deres Frembringelser.^ Her gjelder det ikke mere blot at stildre Europa, saaledes som tidligere i den tredie Sang, her gjemmengaaes alle Verdens- dele; han nævner endog det hellige Kors's Land (Bra- silien) og de Kyster, som Magelhau opdagede, „der i Gjer- ning, men ikke i Trostab var nogen Lusitemiens Son." Naar vi i det Foregaaende fortrinsviis have fremhævet Camoens med Hensyn til hans Skildringer af Sølivet, saa var det for at antyde, at Laudlivet tiltrak ham i langt rin- gere Grad. Allerede Sismondi bemærker med Nette, at hele Digtet ikke indeholder noget Beffueligt angaaende den tropiste Vegetation og dens physioguomiffe Former. Han nævner kun de vellugtende Sager og nyttige Haudelsproducter fra hine Egne. Episoden om Trylleoen^ afgiver rigtignok en