Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

77 saa levende, at han ikke blot i Billeder af stjonne Qviuder, saaledes som i Baggrunden af den Dresdenste Venus's yppige Skikkelse, men ogsaa i Billeder af en strengere Opfatning, f. Er. i Digteren Pietro Aretinos, gav saavel Landskabet som Himlen et til den individuelle Fremstilling svarende Præg. Af den bolognesiste Skole forblive Annibal Caracci og Dome- nichino et saadant Præg af det Ophoiede tro. Men var det 16de Aarhundrede Historiemaleriets store Kunstepoche, saa er det l7de de største Landskabsmaleres Tids- rum. Paa Grund af Naturens stedse mere erkjendte og om- hyggeligere iagttagne Rigdom kunde Kunstfolelsen udbrede sig over en større Mangfoldighed af Gjenstande, ligesom Fuld- kommenheden af de techuiffe Fremstillingsmidler ogsaa blev storre. Forbindelserne med Sindets Stemning bleve inderli- gere og ved dem forhoiedes det Naturskjonnes fine og blide Udtryk samt Troen paa den Magt, hvormed Saudsever- denen kan sætte os i Bevægelse. Naar denne Bevægelse i Overensstemmelse med det ophoiede Diemed for al Kunst for- vandler de virkelige Gjenstande til Gjenstande for Indbild- ningskraften, naar den i vort Indre harmonist avler Indtrykket af No, saa er Indtrykket ikke uden Norel se; den griber os hvergang vi stue ind i Naturens eller Menneskehedens Dyb- der."o Vi finde saaledes Claude Lorrian, Lysets og det duf- tende Fjernes Maler, Nuysdaels dunkle Skovmasser og hans truende Skyer, Vaspard og Nicolaus Poussins heroiske Trce- stikkelser og Everdingens, Hobbemas og Cuyps^i naturtroe Fremstillinger sammentrcengte i et Aarhundrede. I denne Kunstens lykkelige Udviklingsperiode efterlignede man aandrigt det, som det nordlige Europas Plantevert, det sydlige Italien og den iberiske Halos frembøde. Man smyk- kede Landskabet med Orange- og Laurbærtræer, med Pinier og