Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 95 — De Fisk, sorn er Genstand for Fiskeri fra Trawlerne og Langline- fartøjerne, er Kuller, Torsk, Rødtunge (Pleuronectes microcephalus). Rødspætte (P7. platessa), Helleflynder, Lange, Skade (Raja batis). Deraf faas navnlig Helleflynder, Lange og Skade paa Langliner, de øvrige navnlig i Trawl (tildels dog ogsaa paa Langliner). Fisken renses ombord; efter at Indvoldene i Reglen er udtagne, lægges den paa Is for saaledes at føres til Markedet i England, Tyskland o. s. v.; under- tiden saltes dog Fisken (navnlig Torsk). For mindre end en halv Snes Aar siden drev de fremmede Trawlere et meget intensivt Fiskeri ved Færøerne, og de indskrænkede sig langt fra til at fiske uden for det færøiske Søterritorium (et 3 Kvartmil bredt Bælte omkring Øerne), men trawlede glat væk inde i Fjordene og tæt op ad Land til stor Gene for den færøiske Fiskerbefolkning, hvis Redskaber de ofte ødelagde. Gentagne Klager herover gav Stødet til en stræng Lov mod Krænkelse af Søterritoriet og desuden til, at et dansk Orlogsskib blev sendt derop paa Fiskeriinspektion i Vintermaanederne. Herved er Forholdene bievne en Del bedrede, og iøvrigt besøges de færøiske Fiskepladser næppe helt saa meget nu som tidligere af fremmede Fiskefartøjer. III. Hvalfangst1) fra Færøerne. Den moderne Fangst af Storhvaler blev først paabegyndt paa Færøerne i 1894 af en Nordmand, nu drives den fra 6 Stationer med 9 Fangstskibe. Det er især Finhval (Balaenoptera musculus), Blaa- li val (Balaenoptera Sibbaldi), Sejhva] (Balaenoptera borealis) og K n ø 1 h v a 1 (Megaptera boops), som fanges; lejlighedsvis, men sjældnere, faas ogsaa Kaskelot (Physeter macrocephalus), D øglin g (Hype- roodon diodori), ja endog en enkelt Gang den sjældne, meget værdi- fulde Rethval Nordkaperen (Balaena biscayensis). F angsten foregaar efter norsk Mønster fra smaa kraftige Dampere, i hvis Forstavn findes en drejelig Kanon af 3 Tominers Kaliber. Fra denne udskydes en Harpun-Bombe („Spidsgranatharpun“), som, naar den træffer Hvalen, eksploderer i den, samtidig med at Harpunen fæstes i det anskudte Dyr. Til Harpunen er der fastgjort en meget svær ca. 300 Favne lang Tovtrosse (over 5 Tommer i Omkreds), som man lader løbe ud med Hvalen, hvis denne ikke er dræbt, straks efter at Granaten er eksploderet. Hvalen faar da Lov at løbe sig træl og dræbes saa tilsidst med Landser. De dræbte Hvaler gøres fast ved Skibssiden og bugseres saaledes til Stationen, hvor de af- ]) Alle, der interesserer sig for dette Emne, henviser .jeg til Ur. Hjort’s for- ti æfTelige, letlæselige Skildring i den oftere anførte Bog: „Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge“. Bergen 1902.