Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 112 — 3. Sæson, som i Reglen ør den sidste, gaar Skibene efter at have losset Fisken, atter til Nordvestlandet eller videre til den vestlige Del af Nordlandet, hvor der navnlig fiskes paa Bankerne Horn-Banken, N. f. Gap Nord, Strandagrund (NO. for Cap Nord) og den øst herfor beliggende Skagagrund. Undertiden gør Skibene endnu en Rejse herop; i Almindelighed afsluttes Fiskeriet i Midten eller Slutningen af September, hvad der dog naturligvis afhænger af Udbyttet og- af Vejret. Sydlandets Skibe fisker gennemgaaende betydeligt mere, især af Stortorsk, end Nord- og Vestlandets, men dels er de jo ogsaa i Almindelighed større, har større Besætning, og dels begynder de Fiskeriet tidligere, nemlig paa den Tid, da Stortorsken staar sammen- stuvet paa Sydlandets Banker for at gyde. Vestlandets Skibe begynder i Reglen først Fiskeriet i Slut- ningen af Marts eller i April, enkelte tidligere, enkelte senere, og fisker da paa Vestlandets Banker (tildels ogsaa sydligere). Senere fiskes der ogsaa udfor den vestlige Del af Nordlandet. I Almindelighed slutter Vestlandets Skibe tidligere af end Sydlandets, nemlig omkring Enden af August, men dette varierer naturligvis en Del fra Aar til andet og for de forskellige Fartøjer. Nordlandets Skibe plejer at begynde først i April, enkelte allerede i Marts eller endog i Slutningen af Februar og fisker da udfor Vestlandet. Senere, gerne indtil midt i Maj, fisker [Nord- landets Skibe udfor Gap Nord (Horn-Banken og Strandagrund). Derefter i Juni i Hunabugten og længere øst paa udfor Skagen (Skagagrund) og senere hen paa Sommeren endvidere paa Stræk- ningen mellem Grimsey og Långanes f. Ex. i Gritnsey-Sund indenfor Grimsey. De Skibe der deltager længst i Fiskeriet, plejer at gøre 4—5 Rejser i Fisketiden (fra midt i Marts til Slutningen af August). De faa paa Østlandet hjemmehørende Skibe begynder noget senere ligesom de paa Seyöisfjord stationerede norske Langlinedampere, der fisker fra Maj til August paa Bankerne mellem Vopnafjord og- Seyöisfjord. 1 øvrigt fiskes der vel paa hele Strækningen mellem Långanes og sy defter ned til Eystra Horn. xMedens Havfiskeriet ved Vest-, Nord- og Østlandet saaledes væsentlig er et Sommer fis ker i, er det ved Sydlandet udelukkende et Foraaarsfiskeri og forholder sig i saa Henseende ligesom Kyst- fiskeriet. Betragter man Kaartet Tavle IX over Islændernes Torskefiskeri, ser man, at det saa godt som udelukkende foregaar indenfor 100 Favne Kurven. Vilde man paa lignende Maade afbilde Ud- lændingenes Fiskeri, vilde det derimod vise sig, at baade Færingerne og navnlig Franskmændene ikke alene indskrænker sig til Fiskeri indenfor 100 Favne Kurven, men at de tværtimod for en stor Del i Sommertiden søger Fisken paa større Dybder end 100 Favne. Ved