Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

...... I iLMMMWeWgJJW, i — 126 — Jean Poilvet fortalte mig ogsaa, at han ved Sydlandet ofte fik Fisken højt oppe i Vandet, f. Eks. 8--10 Favne under Overfladen. Ved Slutningen af den første Fiskeperiode forlader de franske Skibe Sydlandet, idet Flaaden spalter sig i to Dele, hvoraf den ene søger til Vestlandet, den anden til Østlandet. Skibene fra Bietagne (Paiinpol o. s. v.) salter Fisken løst i Lasten; efter den første Fiske- periodes Afslutning afhentes da Fisken fra Frankrig al Transportskibe (saakaldte „chasseurs“), Sejl fartøjer, der ogsaa, naar Lejlighed gives, selv fisker. Derimod salter Dunkerque- og Gravelines-Skibene deres Fig. 18. Franske Fiskeskibe for Anker i Fåskrudsfjord i Slutningen af Maj. (Efter Fotografi af Forf.) Fisk i Tønder og beholder hele Fangsten ombord, indtil de i August selv gaar hjem. I Tiden mellem de to Fiskeperioder, altsaa omkring’Midten af Maj ligger de franske Skibe i en eller anden islandsk F'jord for at losse Fisk, reparere, fylde Vand, tage Salt ombord o. s. v. Hoved- stationen paa Vestlandet er Patreksfjord, paa Østlandet Fåskrudsfjord. I Sommerperioden fisker den ene Del at Flaaden udtor Vest- landet omtrent fra Snæfellsnes og nordefter. Vigtige Fiskepladser findes Sydvest for Snæfellsnes (hvor der dog ogsaa fiskes i den første Periode), ret ud af Bredebugt og flere Steder udfor Nordvestlandet, saaledes paa Kanten af Isafjordsdybet og flere andre Steder. Der fiskes nu paa større Dybder end ved Sydkysten i den første Periode,