Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 17 -
bidrager til at forøge vor Viden om Havets Naturforhold, men disse
Ekspeditioner har i Reglen haft udelukkende videnskabelige Formaal
og har derfor ikke specielt arbejdet med Nyttefiskene for Øje, som
de heller ikke har været udrustede til at fange i Mængde. Heri
afviger de fra de moderne Havundersøgelser som dem, hvormed
„Thor“ arbejder, thi hvad der ifølge det ovenfor sagte, navnlig karak-
teriserer disse sidste, er det nøje Samarbejde mellem Praksis
og Videnskab. Derfor er „Thor“ en Trawldamper, ganske som do
mange andre, der gaar paa Trawlfiskeri, men derfor er den paa den
anden Side ogsaa udrustet med alle saadanne videnskabelige Appa-
rater og Redskaber, hvormed de rent videnskabelige Havunder-
søgelsesekspeditioner drog ud. Man kan derfor med Rette sige, at
„Thor“ og dens Arbejdsmaade indtager en Mellemstilling mellem en
praktisk Fiskedamper og en rent videnskabelig Ilavimdersøgelseseks-
pedition, idet den anvender og behersker begge disses Metoder og
Teknik; og derfor kalder dens Undersøgelser sig ogsaa, og med Rette,
praktisk-videnskabelige Fiskeri und ersøgelser.
Paa „Thor“s Togt til Færøerne og Island i 1903 er der udført
et stort Antal Fiskeri forsøg (paa i alt 250 Stationer). Jog skal i det
følgende anføre nogle faa Eksempler, der dels skal vise, hvilke Arter
af Fisk, der i Mængde findes ved Island, dels don store Forskel, del-
er mellem Øst- og Sydlandets Fiskefauna og øvrige Fauna; endelig
skal jeg til sidst nævne nogle Forsøg, som gaar ud paa at undersøge
Torskens og Rødspættens Forekomst ved Island.
For at give et saa fyldigt Billede som muligt af Dyrelivet paa de
udvalgte Stationer, anfører jeg ikke alene Fiskene, som Undersøgelserne
naturligvis særlig gjaldt, men ogsaa, saa vidt gørligt, de lavere Dyr,
der med stor Beredvillighed er bestemte af Zoologisk Museums Viden-
skabsmænd *).
Inden jeg gaar over til at beskrive den første Gruppe af Fiskeri-
forsøg, der skal tjene til at vise Forskellen mellem Østlandets og Syd-
landets Fauna, skal jeg, for at give Læseren en Forestilling om
Vandets Temperaturer i forskellige Dybder i Sommertiden henholdsvis
udfor Øst- og Sydlandet, anføre følgende Observationer, tagne ombord
paa „Thor“ af Hydrografen, Cand. mag. J. N. Nielsen.
') Følgende Herrer har bestemt Materialet af lavere Dyr fra „Thor^s Stationer:
Dr, H. J. Hansen (Leddyr), Cand. mag. Ad. Jensen (Mollusker), Professor, Dr. H.
Jungersen (visse Koraldyr), Inspektor G. M. R. Levinsen (Børsteorme, Bryozoer,
Aktinier, Goplepolyper), Mag. scient. W. Lundbeck (Svampe), Dr. Ih. Mortensen
(Echinodernier). Disse Herrer bringer jeg herved min hjærteligste lak, baade for
Bestemmelserne og for forskellige velvillige Meddelelser om vedkommende Dyrs
Udbredningsforhold.
2