Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 35 — det er meget, vanskeligt for ikke at sige umuligt med Nøjagtighed at. beregne, hvor lang Slæbelinen skal være, for at Posen skal bevæge sig i en vis Højde over Bunden; derfor gør man bedst i at fæste Posen til Enden af en Stage, som ved en eller anden tung Genstand bundet til dens anden Ende bringes til at staa nogenlunde lodret i Vandet; naar nu Slæbelinen paa passende Maade er fæstet til Stagen, og Skibet gaar frem med passende Fart, vil den tunge Ende af Stagen følge Bunden, medens den anden Ende, hvortil Posen er fast- gjort, bevæger sig gennem Vandet omtrent i Stagens Højde over Bunden, og man opnaar derved, dels at holde Posen klar af Bunden, <lels al, faa gennemfisket Vandlagene umiddelbart over Bunden og ingen andre, saa at man er sikker paa, at Posens Indhold stammer fia disse Vandlag. Gælder det om at fange de Fiskeæg, som svæver i de midterste Vandlag mellem Bunden og Overfladen („interme- ,, kan man opnaa. dotto vod a.t give Slæbelinon en passende di ært“), Længde efter den Dybde, hvori man vil fiske eller ved samtidig at binde Vægt (f. Eks. Blylodder) paa Posen; men her gælder det'samme som ovenfor sagt, at det er vanskeligt at beregne den Længde, Slæbe- linen skal have i Forhold til den ønskede Dybde, hvori Posen skal gaa, thi denne vil foruden af Skibets Fart og Slæbelinens Længde, komme til at afhænge af flere Ting, som man ikke let kan overse, f. Eks. Strømmens Retning og Styrke o. a. Man faar derfor kun til- nærmelsesvis at vide, i hvilken Dybde man har fisket, men selv dette kan ofte have sin store Interesse, og Erfaringen viser, at selv Angi- velser som „nær Overfladen“, „dybt nede“ o. s. v. kan være tilstrække- lige i mange Tilfælde. Vil man have større Vished om, hvilke Vandlag man har gennem- fisket, maa man bruge lodrette Træk. Posen forsynes da med et Blylod i sin nedre Ende, og sænkes saa ned til den ønskede Dybde f. Eks. 100 Favne, hvorefter den atter hales op; den har da gennem- fisket en Vandsøjle, der er 100 Favne høj. Derefter gentages det samme, dog at Posen f. Eks. kun sænkes 50 Favne og hales op fra denne Dybde. Sammenligner man nu Indholdet fra de to Træk, vil man kunne danne sig en Forestilling om, hvilke af de Æg, der fan- gedes, som har været i Vandsøjlen fra 50 Favne til Overfladen og hYilke i Dybden fra 100—50 Favne, thi er f. Eks. Indholdet af det maa den i Vandsøjlen fra 100—50 Favne have været a-^-b. Endnu større Nøjagtighed opnaar man, naar man forsyner . med et Lukkeapparat, en Mekanisme, hvorved Posen bringes til at lukke sig i Vandet, efter at den ønskede lodrette Vandsøjle, f. Eks. fra 100—50 Favne er gennemfisket; naar dette er sket, lader man da et Faldlod gaa, som udløser Mekanismen, og Posen bevæger sig i lukket Tilstand fra 50 Favne til Overfladen. Man er da ganske sikker paa “ —l vøu.nue win, iivuiw tii tit, Æ-g, aer ’ som har været i Vandsøjlen fra 50 Favne til Overfladen føiste l ræk fra 100—0 Favne a, af det andet fra 50—0 Favne 6, saa Posen