Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 35 —
det er meget, vanskeligt for ikke at sige umuligt med Nøjagtighed at.
beregne, hvor lang Slæbelinen skal være, for at Posen skal bevæge
sig i en vis Højde over Bunden; derfor gør man bedst i at fæste
Posen til Enden af en Stage, som ved en eller anden tung Genstand
bundet til dens anden Ende bringes til at staa nogenlunde lodret i
Vandet; naar nu Slæbelinen paa passende Maade er fæstet til Stagen,
og Skibet gaar frem med passende Fart, vil den tunge Ende af
Stagen følge Bunden, medens den anden Ende, hvortil Posen er fast-
gjort, bevæger sig gennem Vandet omtrent i Stagens Højde over
Bunden, og man opnaar derved, dels at holde Posen klar af Bunden,
<lels al, faa gennemfisket Vandlagene umiddelbart over Bunden og
ingen andre, saa at man er sikker paa, at Posens Indhold stammer
fia disse Vandlag. Gælder det om at fange de Fiskeæg, som svæver
i de midterste Vandlag mellem Bunden og Overfladen („interme-
,, kan man opnaa. dotto vod a.t give Slæbelinon en passende
di ært“),
Længde efter den Dybde, hvori man vil fiske eller ved samtidig at
binde Vægt (f. Eks. Blylodder) paa Posen; men her gælder det'samme
som ovenfor sagt, at det er vanskeligt at beregne den Længde, Slæbe-
linen skal have i Forhold til den ønskede Dybde, hvori Posen skal
gaa, thi denne vil foruden af Skibets Fart og Slæbelinens Længde,
komme til at afhænge af flere Ting, som man ikke let kan overse,
f. Eks. Strømmens Retning og Styrke o. a. Man faar derfor kun til-
nærmelsesvis at vide, i hvilken Dybde man har fisket, men selv dette
kan ofte have sin store Interesse, og Erfaringen viser, at selv Angi-
velser som „nær Overfladen“, „dybt nede“ o. s. v. kan være tilstrække-
lige i mange Tilfælde.
Vil man have større Vished om, hvilke Vandlag man har gennem-
fisket, maa man bruge lodrette Træk. Posen forsynes da med et
Blylod i sin nedre Ende, og sænkes saa ned til den ønskede Dybde
f. Eks. 100 Favne, hvorefter den atter hales op; den har da gennem-
fisket en Vandsøjle, der er 100 Favne høj. Derefter gentages det
samme, dog at Posen f. Eks. kun sænkes 50 Favne og hales op fra
denne Dybde. Sammenligner man nu Indholdet fra de to Træk, vil
man kunne danne sig en Forestilling om, hvilke af de Æg, der fan-
gedes, som har været i Vandsøjlen fra 50 Favne til Overfladen og
hYilke i Dybden fra 100—50 Favne, thi er f. Eks. Indholdet af det
maa den i Vandsøjlen fra 100—50 Favne have været a-^-b.
Endnu større Nøjagtighed opnaar man, naar man forsyner .
med et Lukkeapparat, en Mekanisme, hvorved Posen bringes til at
lukke sig i Vandet, efter at den ønskede lodrette Vandsøjle, f. Eks. fra
100—50 Favne er gennemfisket; naar dette er sket, lader man da et
Faldlod gaa, som udløser Mekanismen, og Posen bevæger sig i lukket
Tilstand fra 50 Favne til Overfladen. Man er da ganske sikker paa
“ —l vøu.nue win, iivuiw tii tit, Æ-g, aer
’ som har været i Vandsøjlen fra 50 Favne til Overfladen
føiste l ræk fra 100—0 Favne a, af det andet fra 50—0 Favne 6, saa
Posen