Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 36 — kun at have faaet med, hvad der fandtes under 50 Favne fra Over- fladen. En stor Mangel ved do lodrette Træk er, at man næsten altid faar saa lidt af Fiskeæg og Yngel, fordi disse hyppigst staar i temmelig tynde Lag af Vandet; derfor anvendte vi ved Island kun sjældent lodrette Træk efter Fiskeæg, navnlig efter at det havde vist sig, at selve Overfladevandet i Reglen var rigest paa drivende Fiskeæg, medens disse i Mængde aftog hurtig ned efter1). Da dette havde vist sig at. være Tilfældet næsten overalt, hvor vi undersøgte det, brugtes altid vandrette Træk i Overfladen med den pelagiske Pose, og derved kunde ofte store Mængder drivende Fiskeæg paavises i Havet. Til Fangst af de mikroskopiske smaa Plante- og Dyreorganismer, som sammen med andre noget større driver pm i Havet (det saakaldte „Mikroplankton“ i Modsætning til de større Planktonorganismer, Fiske- ungerne og -æggene, Krebsdyr, Vingesnegle osv., som sammenfattes under Navnet „Makroplankton“ det er: det store Plankton) brugtes derimod ofte lodrette Træk med mindre Poser bestaaende af meget tæt Silkegaze, thi af disse smaa Planktonorganisnier er der i Reglen nok i Vandet, til at de kan paavises ved lodrette Træk. Til Fangst af Mikroplankton brugtes da gerne Lukkeposer, hvoraf „Thor“ var udrustet med to Modeller, en konstrueret af Professor Fr. Nansen, en anden af Tyskeren Dr. Apstein. Ti! Fangst af den drivende Fiskeyngel egner Poserne sig ikke, dertil er de for smaa og fanger for lidt. Vi brugte hertil en saakaldt Yngeltrawl, som i sin nuværende Skikkelse først er anvendt af Dr. C. G. J; Petersen fra den danske biologiske Stations Dampskib „Sallingsund“. Hvorledes Yngeltrawlen eller, som den ogsaa kaldes, Tobis- vaad’et, ser ud, kan ses af Figur 4; den er i udspændt Tilstand en c. 7 Meter (godt 22') lang, noget affladet firkantet Sæk uden Arme, med firkantet (rektangulær) Munding, der støttes af to lodrette Træstokke, hvortil Posen er fæstet. I sin Munding er Yngeltrawlen c. 2 Vs Meter (8Z) bred og c. I1/» Meter (godt 4') dyb, i Enden lidt smallere og lavere. Den bestaar af det saakaldte „Stramin“2), et fabriksvævet, grovi Slof al Hampegarn, der ligner Ostelærred og har c. 19 Traade paa 3 Centimeter, og er saa tæt, at det tilbageholder saa godt som alle, selv de mindste, Fiskeunger3); derimod gaar de fleste pelagiske Fiskeæg igennem ’) I de indre danske Farvande som f. Eks. Østersøen og Bælthavet, hvor, i Modsætning til de islandske Farvande, Overfladevandet ofte kun liar en meget ringe Saltholdighed (under 15 pro mille Salt) og deraf følgende ringe Vægtfylde, er de pelagiske Fiskeæg (f. Eks. Rødspættens) indskrænkede til <le dybere, mere saltholdige Vandlag, som er vægtfyldige nok til at kunne bære dem. ’) Leveres af Utzon’s mekaniske Netfabrik i København. 3) Del haandvævede Tobisvaadlærred, som af Skagensfiskerne væyes og bruges til store Landdragningsvaad, hvormed de fanger Tobiser til Agn, har tidligere været mere brugt til Yngeltrawlerne end Stramin, men dette sidste er billigere og bedre.