Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 4-0 — Fiskeæg paavises i Vandet indtil 28 Kvartmil fra Land, medens de ved Portland allerede manglede i en Afstand af 8 Kvartmil fra Land (Se Kaartet Tavle 11)1). Dette kunde synes besynderligt, men Forkla- ringen ligger dog ligefor, naar man ser hen til Dybdeforholdene langs Sydlandets Kyst. Medens der baade udfor den vestlige og østlige Del af Sydlandets Kyst findes et forholdsvis bredt Bælte med grundt Vand under 100 Favne (se Kaartet Tavle I) ligesom ogsaa udfor Islands Vest- kyst, gaar det dybe Vand ved Portland (omtrent midt paa Sydlandet) meget nær ind til Land. Vi ser altsaa heraf, at det ikke cr den større eller mindre Afstand fra Land, hvormed man naturlig regner, der i sig selv er bestemmende for de pelagiske Æg’s Forekomst, men Dybdeforholdene: Ude over de store Dybder findes ingen pelagiske Fiskeæg; disse er indskrænkede til det grundere Vand, der som et smallere eller bredere Bælte omgiver Island og Færøerne. Dette er et klart og tydeligt Resultat. 8. De pelagiske Fiskeunger. De pelagiske Fiskeunger, som findes drivende i Havet omkring Island og Færøerne, har en meget forskellig Oprindelse, hvad der ses af følgende Oversigt over de almindeligste Arter. 1) Yngel stammende fra fastsiddende (demersale) Æg. Sild, Lodde, Tobis, Stenbider (Cyclopterus), Ringbug (Liparis), Ulke (Cottus scorpius og bubalis, Triglops2), Centridermichthys'1)), Panserulke (Agonus cataphractus og decagonus2)). Tangspræl (Centro- notus), Langebarn (Lumpenus lampetriformis og maculatus2)). 2) Yngel stammende fra drivende (pelagiske) Æg. lo rsk, Kuller, Hvilling, Sej, Spærling (Gadus Esmarkii'1)), Lange (Molva vulgaris og birkelangé), Brosnie, Rødspætte, Ising, Haaising, Rødtunge (Pleuronectes microcephalus), Skærising (PI. cynoglossus), Glashvarre (Zeugopterus megastoma), Knurhane (Trigla gurnardus). 3) Yngel stammende fra le ven defedende (vivipare) Fiske. Herhen hører kun nogle ulkeagtige Fiske, Rødfiskene eller Uerne (Sebastes marinus og viviparus) samt maaske ogsaa de nærbeslægtede Scorpæna, hvis Unger er fundne i Mængde under lignende Forhold som Rødfiskenes. * ) Ved en Linie, der nogle Dage senere gjordes udfra Reykjavik i Faxebugten mod Vest (se Kaartet Tavle II) viste Forholdene sig der at være som ved Ingolfshöföi. 2) Disse Fisks pelagiske Unger var før „Thor“s Togt i 1903 ukendte.