Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 39 — 3- Om Udbredelsen af de pelagiske Fiskeæg og Fiskeunger. Ved Undersøgelserne omkring Island og Færøerne i 1903 har det vist sig, at de drivende Fiskeæg og Fiskeungers Forekomst i Forsommeren navnlig afhænger af 2 Faktorer, nemlig dels Dybden, eller hvad der oftest svarer til denne: Afstanden fra Land (i hvis Nærhed Ynglepladserne i Reglen findes), dels Vandets Tempera- tur. Disse to Faktorer skal her betragtes hver for sig. I- Dybdens Betydning for de pelagiske Æg og Ungers Forekomst. A. De pelagiske Æg. Desværre er det med enkelte Undtagelser (Haaising, Fløjfisk, Brisling, Tunge o. e. a.) i Reglen ikke muligt for de pelagiske Ægs Ved- kommende at bestemme Arten, hvortil de liører, hvad der i høj Grad vanskeliggør Undersøgelserne over de forskellige Arters Fordeling. For tildels at komme ud over disse Vanskeligheder brugte jeg den Fremgangsmaade at udklække Æggene ombord. Dette gjordes paa den Maade, at de henstilledes i Sylteglas, hvori Vandet daglig for- nyedes. Herved lykkedes det i Reglen at faa Æggene udklækkede til spæde Unger, som i mange Tilfælde kunde bestemmes efter de ud- mærkede Beskrivelser og Afbildinger, som især engelske Biologer har givet af dem. Det første der falder i Øjnene, naar man betragter Kaartet (Tavle II) over de pelagiske Torskeægs Forekomst omkring Island og Færøerne er, at de er indskrænkede til et snævert Bælte nærmest Land, medens hele det store aabne Hav udenfor er ganske tomt for Torskeæg. Det samme gælder for alle de øvrige Nyttefisks Vedkom- mende (Torske og Flynderfisk), saa al det uden en eneste Ind- skrænkning kan siges, at de pelagiske Fiskeæg kun er fundne indenfor 150 Favne Kurven, medens de mangfoldige Træk udenfor denne ikke har givet et eneste Æg, hverken af Nytte- fiskene eller af andre Fisk, og undtager man Haaisingens Æg, der naar lidt længere ud end de andre Kystfisks (indtil 150 Favne Kurven), er intet Æg fundet længere fra Land end 100 Favne Kurven. Heraf lærer man for det første, at Æggene gydes i Nærheden af Land og for det andet, at de ikke driver ret langt til Søs, førend de udklækkes. Interessant er i denne Sammenhæng en Sammen- ligning mellem de to Undersøgelseslinier, jeg gjorde de første Dage af Juni paa Sydkysten henholdsvis fra Ingolfshöföi og Portland udefter til Søs. Det viste sig derved, at ved Ingolfshöföi kunde pelagiske