Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 42 — Procent af det samlede Antal, der stammer fra fastsiddende og pela- giske Æg eller fra levendefødende Arter (Seb astes), ser man, at disse tre Grupper er til Stede i højst ulige Antal paa de forskellige Stationer. Medens der paa Stationerne nærmest Land væsentligst kun findes Unger stammende fra fastsiddende Æg (nemlig Lodde, Sild, Tobis, Tangspræl osv.), aftager det procentvise Antal af saadanne Unger med Afstanden fra Land eller den tiltagende Dybde. Samtidig hermed vokser Procenttallet af Unger stammende fra pelagiske Æg (nemlig Torske og Flynderfisk, især Torsk, Sej, Kuller, Haaising osv.), men tilsidst hører ogsaa disse op, og paa de sidste Stationer i denne Linie findes udelukkende Yngel af de levendefødende Rødfisk. Linien fra Ingolfshöföi, der giver et godt Billede af de øjeblikke- lige Forhold i Havet Syd for Island, viser, at der paa saadanne aabne Oceankyster som Sydislands kan adskilles Bælter eller Zoner fra Land udefter, som er forskellige ved deres forskelligartede Indhold al dri- vende Æg og Yngel. Disse Bælter er da følgende: I) Nærmest Land (i Overfladen af det grunde Vand) optræder i Mængde pelagiske Fiskeæg og spæd Yngel af Fisk, som har fastsiddende Æg (Sild, Lodde, Tobis osv.). II) Længere fra Land (over noget større Dybder) findes ingen pelagiske Æg, men spæd Yngel af Fisk, som liar pelagiske Æg (Torske- og Flynderfisk) foruden større Yngel stammende fra fastsiddende Æg; disse sidste forsvinder efterhaanden som man kommer længere udefter for at give Plads for større Yngel stam- mende fra pelagiske Æg. Ifl) Fjærnest fra Land, selv ude over de største Dybder, findes i Overfladen Yngelen af Rødfiskene, der er levendefødende. Ved Dr. Hjort’s Undersøgelser er det paavist, at de voksne Kødfisk findes i det norske Nordhav i de mellemste Vandlag ca. 100 Favne under Overfladen over de største Havdybder, hvor de altsaa fører en pela- gisk Tilværelse. At det samme er Tilfældet i Havet Syd og Vest for Island, er fastslaaet paa „Thor“s Togt, under hvilket enorme Masser af spæd Rødfiske-Yngel er fanget ude over de store Dybder Syd og Vest for Island. Det har herved vist sig, at i al Almindelighed udelukker Rød- fiskeyngelen, der er mere oceanisk, og de Fiskearters Yngel, der hører hjemme i Kystvandet og med dette føres udefter fra Kysterne (f. Eks. Torskens), hinanden. Dette ses smukt ved Sammenligning mellem Kaarlcne Tavle III og V, hvoraf det første forestiller Udbredelsen af de vigtigste Torskearters Yngel, det sidste Rødfiskeyngeiens samtidige Udbredelse. At de tre nævnte Bælter ikke altid træder frem med saa stor Renhed som paa de anførte Stationer paa Linien udfra Ingolfshöföi,