Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 81 — færøiske Kuttere efter Foraarsfiskeriet, senest i Maj, forlader Færøerne for at drage paa Fiskeri ved Islands Kyster. Ja dette gælder ikke alene Dæksfartøjerne, men ogsaa et betydeligt Antal andre Fiskere gaar efter Foraarsfiskeriet med deres Smaabaade ombord paa Postdamperne til Island for i Sommertiden at fiske i de islandske Fjorde, hvortil de som danske Uhdersaatter har Ret. Naar de Omkostninger og Besværligheder, som nødvendigvis maa følge med at forlægge Fiskepladserne saa langt fra de hjemlige Fiske- banker, der i Foraarstiden frekventeres stærkt, alligevel ikke skyes af de færøiske Fiskere, naar disse Aar efter Aar søger bort herfra til Island, saa ligger deri et sikkert og paalideligt Vidnesbyrd om, at de store Torsk, som de søger, ikke længere findes paa Bankerne omkring Færøerne. Hvor de udgydte Stortorsk vandrer hen, er et andet Spørgsmaal, som endnu ikke kan besvares fyldestgørende. Kun véd vi, at i alt Fald en Del at saa.da.nne store Torsk om Sommeren findes paa dybere Vand omkring Færøerne udøn for de grundere Banker, hvor de gyder om Foraaret. Af det ovenfor sagte ser man altsaa, at ved Færøerne finder der lignende Vandringer eller Træk af Torskemasserne Sted til og fra Bankerne, hvor Gydningen foregaar, som det blev paavist for Islands Vedkommende. Ogsaa her træder altsaa Vandringerne frem som et overmaade vigtigt Præk af Torskens Biologi, og ogsaa her ser man. hvorledes de store Torskefiskerier afhænger af disse Vandringer. 8. Om Forekomsten af Aarsyngelen af andre Torskefisk (Kuller, Sej, Hvilling). Om disse Fiskes Ynglepladser ved Island og Færøerne vides endnu lor lidt lil at en sammenfattende Fremstilling heraf kan gives. Jeg skal her indskrænke mig til en kort Fremstilling af de mest ejen- dommelige Træk af Aarsyngelens Forekomst. Som ofte nævnt er Yngelen af alle Torskearterne til at begynde med pelagisk, d. v. s. den findes fjærnt fra Bunden i selve Vand- massen. Men det pelagiske Liv varer ikke lige længe hos alle Arter, kortest er det hos Sejen, længst hos Hvillingen. Vi har da i denne Henseende følgende Trinrække: Sej, Torsk, Kuller, Hvilling, idet henholdsvis Sejen og Torsken samt Kulleren og Hvillingen ligner hinanden mest i deres Forekomstmaade. 1. Sejen (Gadus virens). \ ed Syd-Island fandtes Sejyngelen (af en Størrelse af 4—5 Centi- meter) i Mængde paa ganske lavt Vand (2 Favne) ved Vestmanna- øerne den 18. Juli; derimod fandtes paa samme Sted hverken Yngel af I orsk, Kuller eller Hvilling. 6