Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 83 — Favne), fandtes kun Torsk, ingen Sej. Paa begge de andre Stationer var Sejerne derimod overvejende, især paa den sidste, som er belig- gende i Bunden af en lang smal Fjord. Aarsyngelen af Sejen fandtes lier i enorm Mængde paa ganske grundt Vand, kun 4 Fods Dybde, hvorimod der her kun var faa Torsk tilstede. De her anførte Træk i Forening med det ved Vestmannaøerne den 18. Juli viser, at Sejens og Torskens Aarsyngel begge forekommer ved Kysterne paa grundt Vand, samt at Sejen indfinder sig her tidligere end Torsken og lever hei i stort Antal i faa Fods Dybde. De smaa Sej ser man ofte gaa i store Stimer nær Overfladen forfølgende mindre Fiskeunger. Man finder derfor ofte Sejmaverne fulde af saadanne spæde Unger (af Sild, Tobis, Torsk) og der er saaledes ikke Tvivl om, at Sejen, som selv er en temmelig værdiløs Fisk, gør betydelig Skade ved at ernære sig af andre, værdifuldere Fisks Yngel. Eksempelvis kan jeg af min Journal anføre en Iagt- tagelse som viser hen i denne Retning. „29. August saas store Stimer af spæde Sildeunger (ca. 27 mm lange) i Overfladen af Vandet fra Ankerpladsen udfor Trangisvaag paa Færøerne; de forfulgtes ivrigt af Smaasej, hvis Maver og Svælg var fuldtproppede af disse smaa Sildeunger. Ogsaa de større Sej jager hyppigt paa samme Maade deics Bytte i Overfladen af Vandet. Man kender dem let paa de spidse Finner, som tit stikker op over Vandet, der sættes i en bob- lende eller brusende Bevægelse under de graadige Dyrs Jagt“. De færøiske Fiskere „trækker ofte for“ efter Smaasej (af 20—40 Centimeters Størrelse, som i uhyre Mængder forekommer ved Kysterne paa lavt Vand. De større flækkes og tørres for at anvendes til okaR Forbrug, og af den fede Lever koges der Tran. De mindre (omkring 20 Centimeter) sælges ofte til fremmede Langlinefiskere for at dem at bruges som Agn for Torsk og andre Fisk. Storsej med Rogn kendes efter Sigende saa godt som ikke af luskerne, nogle mener derfor, at den gydende Storsej trækker bort fra Bankerne, andre forklarer det ved, at Sejen i Gydetiden ikke lager paa Krog. 2. Kulleren (Gadus aegleflnus). I Modsætning til Torsken og Sejen forekommer Kullerens Aars- yngel ikke paa grundt Vand ved Kysterne. I alt Fald har vi aldrig hverken ved Island eller Færøerne faaet den ved vore Landdragnings- træk fra ca. 12 Favnes Dybde. De spæde pelagiske Kullerunger fandtes i Mængde ved Islands Syd- og Vestkyst og ogsaa større pelagiske Kullerunger (ca. 4 Cm. lange) forekom i Juli i Over- fladen af Vandet; vi kunde der paavise dem længere fra Land end Torske- og Sejyngelen. Alligevel havde Kullerungerne midt 6*