Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Svovlsyre. Persoz1) og Rose2) fremstillede en Del Forbindelser af vandfrie Chlorider med Ammoniak, som de begge betragtede som Salte, hvori Chloridet var Syren, Ammoniak Basen, hvortil Berzelius3) dog bemærkede, at det dog var mindre pas- sende at betragte Chlorstrontium og Chlorcalcium som Syrer, og at disse Ammoniak- forbindelser i alt Fald vare ganske forskjellige fra de Salte, hvori Ammoniumilter vare Baser. De mangfoldige Haloiddobbeltsalte, som efterhaanden bleve fremstillede, og den Omstændighed, at man til saare mange af disse formaaede at isolere de tilsvarende Syrer, syntes i høj Grad at tale for v. Bonsdorff’s og Boullay’s Opfat- telse, som da heller ikke væsentlig adskilte sig fra Berzelius’. Thi naar de f. Ex. i KCl~r Pt Cl2 betragtede KCl som Base og PtCl2 som Syre, vare de i Grunden i fuld Overensstemmelse med, at Berzelius i Dobbeltsalte betragtede -det ene Led som positivt, det andet som negativt elektrisk. Hidtil var Oppositionen mod den af Berzelius foretagne Adskillelse af Saltene væsentlig fremkommen fra den GAY-LussAc’ske Theoris Tilhængere. Men imidlertid havde den organiske Kemi, især ved den lette Maade, hvorpaa man havde lært at foretage Elementæranalyser4), udviklet sig saaledes, at næsten alle theoretiske An- skuelser fra nu af gik ud fra Betragtninger over organiske Forbindelser. Omtrent samtidig trængte ved de mesterlige Arbejder, Liebig og Wöhler5) udførte over Cyanursyren og Grahamg) over Fosforsyrens forskjellige Modifikationer, Begrebet om Herbasiske Syrer sig frem som en uafviselig Nødvendighed. Paa disse Omraader hævede Dulong’s Theori sig igjen frem, man søgte i den Forklaringen paa den daværende Videnskabs vanskeligste Problemer, og medens den havde spillet en temmelig underordnet Rolle i den uorganiske Kemi, blev den med stor Dygtighed og Omsigt hævdet overfor de organiske Syrer, især af Liebig. Ogsaa fra denne Side blev Adskillelsen af Amfid- og Haloidsalte Gjenstand for en skarp Kritik, og her var Angrebet langt farligere og blev ledet med langt større Talent. ‘ 1) Ann. chim. phys. 46, 315 (1830). 2) Pogg. Ann. 20, 154 (1830). 3) Berz. Jb. 11, 156. 4) Anleitung z. Analyse organischer Körper von J. Liebig, Braunschweig, 1837 8° 5) Pogg. Ann. 20, 369 (1830). 6) Phil. Trans. 1833, II, 253.