Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1916
Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 54 (09)
EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN
og S. P. L. SØRENSEN
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Svovlsyre. Persoz1) og Rose2) fremstillede en Del Forbindelser af vandfrie Chlorider
med Ammoniak, som de begge betragtede som Salte, hvori Chloridet var Syren,
Ammoniak Basen, hvortil Berzelius3) dog bemærkede, at det dog var mindre pas-
sende at betragte Chlorstrontium og Chlorcalcium som Syrer, og at disse Ammoniak-
forbindelser i alt Fald vare ganske forskjellige fra de Salte, hvori Ammoniumilter
vare Baser. De mangfoldige Haloiddobbeltsalte, som efterhaanden bleve fremstillede,
og den Omstændighed, at man til saare mange af disse formaaede at isolere de
tilsvarende Syrer, syntes i høj Grad at tale for v. Bonsdorff’s og Boullay’s Opfat-
telse, som da heller ikke væsentlig adskilte sig fra Berzelius’. Thi naar de f. Ex.
i KCl~r Pt Cl2 betragtede KCl som Base og PtCl2 som Syre, vare de i Grunden i fuld
Overensstemmelse med, at Berzelius i Dobbeltsalte betragtede -det ene Led som
positivt, det andet som negativt elektrisk.
Hidtil var Oppositionen mod den af Berzelius foretagne Adskillelse af Saltene
væsentlig fremkommen fra den GAY-LussAc’ske Theoris Tilhængere. Men imidlertid
havde den organiske Kemi, især ved den lette Maade, hvorpaa man havde lært at
foretage Elementæranalyser4), udviklet sig saaledes, at næsten alle theoretiske An-
skuelser fra nu af gik ud fra Betragtninger over organiske Forbindelser. Omtrent
samtidig trængte ved de mesterlige Arbejder, Liebig og Wöhler5) udførte over
Cyanursyren og Grahamg) over Fosforsyrens forskjellige Modifikationer, Begrebet
om Herbasiske Syrer sig frem som en uafviselig Nødvendighed. Paa disse Omraader
hævede Dulong’s Theori sig igjen frem, man søgte i den Forklaringen paa den
daværende Videnskabs vanskeligste Problemer, og medens den havde spillet en
temmelig underordnet Rolle i den uorganiske Kemi, blev den med stor Dygtighed
og Omsigt hævdet overfor de organiske Syrer, især af Liebig. Ogsaa fra denne Side
blev Adskillelsen af Amfid- og Haloidsalte Gjenstand for en skarp Kritik, og her
var Angrebet langt farligere og blev ledet med langt større Talent. ‘
1) Ann. chim. phys. 46, 315 (1830).
2) Pogg. Ann. 20, 154 (1830).
3) Berz. Jb. 11, 156.
4) Anleitung z. Analyse organischer Körper von J. Liebig, Braunschweig, 1837 8°
5) Pogg. Ann. 20, 369 (1830).
6) Phil. Trans. 1833, II, 253.