Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1916

Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 54 (09)

EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN

og S. P. L. SØRENSEN

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
49 andre, al det var Ilt1). Overfor alle disse Formodninger gjør Kirwan dog den træffende Indvending: „It is impossible to think, that the phlogiston can in every substance, that produces inflammable air meet the same acid or earth or any respirable air“2). Kirwan forsøger nu at godtgjøre, at Kulsyre er en Forbindelse af Flogiston (= Brint) og Ilt, og at, naar Metallerne og de syredannende Stoffer optage Ilt, sker det paa den Maade, at deres Flogiston forener sig med Ilt, og at denne Forbindelse forbliver forenet med Metallet og det syredannende Stof. Theorien er ganske den samme som Scheele’s (se ovenfor S. 40), kun at Kirwan mener, at FO ikke er Varme, men Kulsyre. Som Beviser for Rigtigheden af sin Anskuelse anfører Kirwan følgende : Priestley har vist3), at ved alle Processer, hvor Flogiston løsnes (is disengaged) fra et Stof, altsaa ved Forbrænding, Aandedrag, Kalcination af Metaller, Forraad- nelse, Sønderdeling af Kvælstofoxyd ved Ilt, forbruges Ilt og dannes Kulsyre. Ved Dyre- og Plantestoffers Sønderdeling ved Forbrænding, Forraadnelse o. s. v. kan nu denne antages at hidrøre fra det organiske Stof. Men ved saadanne Stoffer, som i sig selv ikke indeholde Kulsyre, maa denne hidrøre fra det Flogiston, Stoffet inde- holder, og fra Ilten. Af saadanne Processer anfører Kirwan især fire, nemlig For- kalkning af Metaller, Kvælstofoxydets Sønderdeling af Ilt, atmosfærisk Lufts For- mindskelse ved den elektriske Gnist og dens Formindskelse ved Amalgation. 1) Metallerne kalcineres i almindelig Luft, idet denne samtidig mister eller ll*> af sit Rumfang. Men Lavoisier har bevist, at herved intet gaaer tabt, idet Me- tallet tiltager netop saa meget i Vægt, som Luften taber. Da nu især Blykalke og Jernkalke ved Ophedning give Kulsyre, kan denne ikke hidrøre fra andet end Flo- giston og Ilt: „In all these cases the fixed air could surely come from nothing else but the incumbant respirable air and the phlogiston of the metal“4). 2) Priestley har vist, at, naar Kvælstofoxyd sønderdeles af Ilt over Kalkvand, fældes dette ■’): „In this case also, the fixed air must proceed from the respirable air and the phlogiston of the nitrous air“. 3) Priestley6) har fremdeles fundet, at almindelig Luft ved den elektriske Gnist taber af sit Rumfang, at samtidig Lakmus farves rødt og tilstedeværende Kalkvand fældes: „Whence could the fixed air, here produced, proceed but from the common air and the phlogiston of the metallic conductors?11 4) Ved Rystning af piy og Kvægsølv i en Flaske med Luft taber denne */< i Rumfang, og Resten er flogisticeret Luft (Kvælstof). Rumfangsformindskelsen er be- tydelig større i en Flaske med Ilt7). Blyet omdannes til Kalk, som absorberer den * ) Om denne Scheele’s Anskuelse se ovenfor S. 41. 2) Phil. Trans. 1782, 1, 202. 5) Ibid. 1772, S. 147—252; Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air 1, Part 1. 4) Phil. Trans. 1782, 1, 215. 6) Exp. a. Obs. of diff. kinds of Air 1, 182. 7) Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air 1, 184, 186. 8) Priestley: Exp. a. Obs. to Nat. Phil. 1, 149 (1779). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række. II. 1. 7