Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1916
Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 54 (09)
EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN
og S. P. L. SØRENSEN
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
andre, al det var Ilt1). Overfor alle disse Formodninger gjør Kirwan dog den
træffende Indvending: „It is impossible to think, that the phlogiston can in every
substance, that produces inflammable air meet the same acid or earth or any
respirable air“2).
Kirwan forsøger nu at godtgjøre, at Kulsyre er en Forbindelse af Flogiston
(= Brint) og Ilt, og at, naar Metallerne og de syredannende Stoffer optage Ilt, sker
det paa den Maade, at deres Flogiston forener sig med Ilt, og at denne Forbindelse
forbliver forenet med Metallet og det syredannende Stof. Theorien er ganske den
samme som Scheele’s (se ovenfor S. 40), kun at Kirwan mener, at FO ikke er
Varme, men Kulsyre. Som Beviser for Rigtigheden af sin Anskuelse anfører Kirwan
følgende :
Priestley har vist3), at ved alle Processer, hvor Flogiston løsnes (is disengaged)
fra et Stof, altsaa ved Forbrænding, Aandedrag, Kalcination af Metaller, Forraad-
nelse, Sønderdeling af Kvælstofoxyd ved Ilt, forbruges Ilt og dannes Kulsyre. Ved
Dyre- og Plantestoffers Sønderdeling ved Forbrænding, Forraadnelse o. s. v. kan nu
denne antages at hidrøre fra det organiske Stof. Men ved saadanne Stoffer, som i
sig selv ikke indeholde Kulsyre, maa denne hidrøre fra det Flogiston, Stoffet inde-
holder, og fra Ilten. Af saadanne Processer anfører Kirwan især fire, nemlig For-
kalkning af Metaller, Kvælstofoxydets Sønderdeling af Ilt, atmosfærisk Lufts For-
mindskelse ved den elektriske Gnist og dens Formindskelse ved Amalgation.
1) Metallerne kalcineres i almindelig Luft, idet denne samtidig mister eller
ll*> af sit Rumfang. Men Lavoisier har bevist, at herved intet gaaer tabt, idet Me-
tallet tiltager netop saa meget i Vægt, som Luften taber. Da nu især Blykalke og
Jernkalke ved Ophedning give Kulsyre, kan denne ikke hidrøre fra andet end Flo-
giston og Ilt: „In all these cases the fixed air could surely come from nothing
else but the incumbant respirable air and the phlogiston of the metal“4).
2) Priestley har vist, at, naar Kvælstofoxyd sønderdeles af Ilt over Kalkvand,
fældes dette ■’): „In this case also, the fixed air must proceed from the respirable
air and the phlogiston of the nitrous air“.
3) Priestley6) har fremdeles fundet, at almindelig Luft ved den elektriske
Gnist taber af sit Rumfang, at samtidig Lakmus farves rødt og tilstedeværende
Kalkvand fældes: „Whence could the fixed air, here produced, proceed but from
the common air and the phlogiston of the metallic conductors?11
4) Ved Rystning af piy og Kvægsølv i en Flaske med Luft taber denne */< i
Rumfang, og Resten er flogisticeret Luft (Kvælstof). Rumfangsformindskelsen er be-
tydelig større i en Flaske med Ilt7). Blyet omdannes til Kalk, som absorberer den
* ) Om denne Scheele’s Anskuelse se ovenfor S. 41.
2) Phil. Trans. 1782, 1, 202.
5) Ibid. 1772, S. 147—252; Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air 1, Part 1.
4) Phil. Trans. 1782, 1, 215.
6) Exp. a. Obs. of diff. kinds of Air 1, 182.
7) Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air 1, 184, 186.
8) Priestley: Exp. a. Obs. to Nat. Phil. 1, 149 (1779).
D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række. II. 1. 7