Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

48 paa hvis Hals var bundet en fugtig Blære, og derved under et Lysfænomen faaet brændbar Luft uden Lugt [idet Vanddampe havde virket paa Jernet]. Det var da klart, at Svovlets Svovlsyre og Jernets Kalk havde forenet sig, og at baade Svovl og Jern havde afgivet deres Flogiston (Brint). Alt dette var nu analytiske Erfaringer, som godtgjorde paa den ene Side, at Metallerne indeholdt Flogiston, paa den anden, at Flogiston var identisk med Brint eller dog indeholdtes i stor Mængde i denne Luftart. Men det samme godtgjordes ved mange Erfaringer af synlhetisk Natur. Chausvier ') havde reduceret Kalke af Jern, Bly og Kvægsølv ved at lede en Brint- flamme paa dem. Montigny og Macquer2) havde ledet Brint i Opløsninger af Sølv- og Kvægsølvsalte og seet, at disse derved sværtedes, el sikkert Tegn paa, at der var gjendannet Metal. Pelletier3) have ligeledes faaet metallisk Arsenik ved at lede Brint i en Arseniksyreopløsning. Achard ') havde ledet Brint i smeltende Sal- peter og faaet heftige Detonationer, hvorved Salpeteret var sønderdelt paa det ind- holdte Alkali nær; da nu intet andet Stof end Flogiston detonerer med Salpeter, var det højst sandsynligt, at Brint og Flogiston vare identiske. Men endnu mere af- gjørende vare Forsøg, som Priestley skriftlig havde meddelt Kirwan, og hvorved han havde opvarmet Kalke af Jern, Bly, Kobber og Tin ved Hjælp af et Brændeglas i et med Kvægsølv afspærret Rumfang Brint og derved faaet dem reducerede til Metaller. Samtidig var et betydeligt Rumfang af Brinten forsvundet, og den tilbage- blivende Del var af samme Beskaffenhed som den oprindelige. Dette var af særlig Vigtighed; thi det beviste, at Brint ikke blot indeholdt en stor Mængde Flogiston, men at Brinten helt bestod af Flogiston, altsaa var identisk dermed. Ikke mindre afgjørende i saa Henseende var den Omstændighed, at Jern af en Kobbervitriol- opløsning udskilte metallisk Kobber uden Udvikling af nogen Luftart eller Udskillelse af noget andet Stof. Thi da Jern med den i Kobberopløsningen indeholdte Svovl- syre afgiver Brint, men denne slet ikke viser sig ved Anvendelse af Kobberopløs- ningen, saa maa den tilstedeværende Kobberkalk optage Brinten helt og holdent, og da den herved gaaer over til Metal, maa Brint og Flogiston være identiske. Mange mente nu nok, at Brinten indeholdt Flogiston, som frembragte de nævnte Virkninger, men at det Flogiston, den indeholdt, var forbundet med et eller andet Stof. Nogle antog, at dette var en Syre5), andre, at det var en Jordart6), atter 1) Journ. de phys. 10, 313. 2) Macquer’s Diet, de Chymie 2 Éd. 1778, 2, 320. 3) Journ. de phys. 19, 135 (1782). 4) N. Mém. de l’Acad. R. de Berlin 1778, S. 17. 5) Det var paa et vist Tidspunkt Priestley’s Mening „that the inflammable air universally consists of the union of some acid vapour with phlogiston" (Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air 1, 109). Fontana havde antaget, at den af Jern og Svovlsyre udviklede ikke blot var sur, da den farvede Lakmus rød, men endog, at den indeholdt Jern: „Je puis assurer que l’air inflammable tiré de l’acide de vitriol & de fer, est acide, car il teint le tournesol en rouge. D’ailleurs le fer entre dans la composition de eet air & je me suis assuré de cette vérité par plusieurs expériences11 (F.: Recherches phys. sur la nature de l’air nitreux et de Fair déphlogistiqué, Paris, 1776, 8°, S. 105). Senere kom han dog bort fra denne Mening (Phil. Trans. 1782, 1, S. 204). 6) Dette var Baumé's Mening (Chym. expér.).