Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1916

Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 54 (09)

EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN

og S. P. L. SØRENSEN

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
'y1 1 47 Macquer havde udtalt sig paa lignende Maade: „Ou il n’existe point de principø de l’inflammabilité, ou ce gas (Brint) en contient certainement une quantité con- sidérable, & qui en méme tenis y parait lié d’une maniére beaucoup moins forte que dans tous les autre corps combustibles“Men det var dog først Kirwan, der i den nævnte Afhandling af en stor Mængde vigtige og for største Delen rigtige Iagttagelser, som stemte med Flogistontheorien, men som Lavoisier ikke kunde gjøre Rede for, drog den Slutning, at Brinten var identisk med FJogiston2), dog saaledes, at dette i Brint var forbundet med saa megen Varme, som var nødvendig for at bringe det fra den faste Tilstand i Metaller og syredannende Stoffer til den luftfoimige i Brint. Alle brændbare Stofler indeholdt derfor Brint, som vel hyppig var meget uren, fordi den endnu var blandet med en Rest af det Stof, hvoraf den var fremstillet, men dog væsentlig var Brint o: den brændbare Luft af Metaller, som af alle brændbare Luftarter var den reneste og derfor ogsaa den mest brænd- baie. At Metallerne virkelig indeholde Brint, og at det er denne, som ved at forene sig med Kalkene giver dem Giands og Karakter af Metaller, viste mange Erfaringer. Priestley3) havde jo allerede af Metaller, især Jern og Zink, fremstillet brændbar Luft ved at ophede dem med et Brændeglas over Kvægsølv [at denne brændbare Luft hidrørte Ira Fugtighed eller Olie, kunde man dengang ikke vide], og. De la Metherie1) havde faaet samme Resultat ved at ophede Staalfilspaan i en lille Retort og deraf draget den Slutning, at Brint sandsynligvis var identisk med Flo- giston ). Ved at afgive denne brændbare Luft havde Metallerne tabt deres metalliske Udseende og vare gaaet over til Kalke. Jernkalkene i De la Metherie’s Forsøg vare dog endnu magnetiske. Zink, Arsenik, en Blanding af Bly og Tin kunde endog brænde med Flamme og gik derved over til Kalke. At den Brint, som udvikledes ved Metallers Opløsning i Syrer, ikke hidrørte fra Syren, men fra Metallet, frem- gik tydelig af, at Scheele') og Lassone') ogsaa havde faaet Brint ved Opvarmning af Zink med kaustiske Alkalier, Scheele endog ved længere Henstand af Jernfil- spaan med Vand6). Paa lignende Maade fremgik af Gengembre’s Forsøg8), som dog først offentliggjordes efter Kirwan’s Arbejde, at Fosfor indeholdt Brint, thi \ed Kogning med Alkalier gav det en brændbar Luft, som vel indeholdt noget Fosfor, men dog aabenbart var fremkommet ved, at Fosforets Fosforsyre havde forbundet sig med Alkaliet, medens dets Flogiston (Brint) havde udviklet sig. Scheele ’)^ havde ophedet en Blanding af Jernfilspaan og Svovl i en lille Retort, ' ) Macquer: Diet, de Chymie, 2 Éd. Paris 1778, 8°, 2, 320. - ) Sml. ogsaa Wieglebs Referat af Kirwan’s Afhandling, (Crells Ann. 1784, 1, 207) hvor ad- skilligt er tilføjet. 3) Exp. a. Observ. on diff. kinds of Air, 2, 107 f. 4) Journal de phys. 18, 156 (1781). ) Ibid. 19, 16 (1782). Sml. De la Metherie: Essai analytique sur l’air pur et les diff. espéces d’air, Paris 1785, 8°, S. 78. 6) Ueber Luft u. Feuer. § 96; Werke 1, 232. 7) Journ. d. phys. 10, 213 (1776). 8) Mém. des savans étrang. 10, 681 (1783). 9) Ueber Luft u. Feuer. §81; Werke 1, 186.