Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

 51 Naar Lavoisier har fundet, at rødt Præcipitat ved Ophedning alene giver Ilt og den deri indeholdte Mængde Kvægsølv, saa ligger det alene i, at den i Kvægsølv- kalken tilstedeværende Kulsyre dekomponeres: dens Ilt bliver fri, og dens Flogiston forener sig med Kvægsølvkalken og danner Kvægsølv. Det er klart, at Kirwan her, uden at han dog nævner det, ligesom Scheele maa antage to Slags Kalke, nemlig en Slags (Mk, se ovenfor S. 40), som ikke kjendes i fri Tilstand, og en anden (Mk FO), som er de virkelig kjendte. Støttet paa hele denne Opfattelsesmaade bestemmer Kirwan1) endogsaa Mængden af Flogiston (= Brint) i Kulsyre, idet han efter Priestley2) antager, at 97 Rumfang Ilt er i Stand til at optage det Flogiston, som 100 Rf. Kvælstofoxyd afgiver (hvorved dette i Nærværelse afVand danner Salpetersyre, og det er, ligeledes efter Priestley3), den samme Mængde som 200 Rf. Brint afgiver. Nu vejer 200 cubic inches Brint 7 grains4), 97 cubic inches Ilt 40,74 grains. Altsaa vil Kulsyre indeholde 85,34 Proc. Ilt og 14,66 Proc. Brint. Fejlen ligger, bortset fra, at Brint regnes for Kulstof, tildels i, at Kirwan antager 1 1 Ilt = 1,67 gram, 1 1 Brint = 0,14 gram. I hele denne Betragtningsmaade erklærede Priestley sig fuldstændig enig’’). Besynderligt nok tager Kirwan aldeles intet Hensyn til Erfaringer, som Scheele havde gjort, og som slet ikke stemte med hans Theori. I „Ueber Luft und Feuer“, hvis engelske Udgave ved J. R. Forster udkom 1780 med Anmærkninger af Kirwan selv, fandtes dog udtrykkelig meddelt, al hverken ved Svovlleveropløsnings Absorption af Ilten i et begrændset Rumfang Luft6) eller ved Forbrænding af Brint7) eller Svovl8) i Luft lod Dannelse af Kulsyre sig eftervise ved Kalkvand. At Kirwan’s Theori kunde vinde Tilslutning — og den vandt Tilslutning hos mange Kemikere9); Scheele siger endog, at den „wiH iiberhand nehmen“ 10), Gren, at „fast alle Chemisten und Physiker dieselbe angenommen haben“n) — beroede bl. a. paa det ufuldstændige Kjendskab, man dengang havde til Kulsyre12). Vel lorelaa der udmærkede Arbejder om den af Black, Macbride, Cavendish, Duc de Chaulnes, Bergman, for blot at nævne de vigtigste, men om Kulsyrens Sammen- sætning eller, om den overhovedet var sammensat, fremsattes de forskjelligste J) Ibid. S. 229—230. 2) Exp. a. Obs. Nat. Pliil., 1, 246, London, 1779, 8°. 3) Ibid. S. 380. 4) 1 engelsk cubic inch = 16,386 cm3, 1 engelsk grain = 0,065 gm. 5) Phil. Trans. 1782. 1, 230; 1783, 2, 412. 6) Ueb. Luft u. Feuer §§ 10 og 16; Werke 1, 52, 61. 7) Werke 1, 66. 8) Ibid. 72. ’) Se Crell’s Beitr. 2, 313 (1786). 10) Crell’s Ann. 1785, 1, 153. n) Crell’s Beitr. 2, 306 (1786). 12) For Kortheds og Tydeligheds Skyld skal her stadig bruges Navnet Kulsyre istedenfor de for- skjellige Navne, de forskjellige Forfattere give den (fixed air, calcareous gas, acide craqeux, acide méphitique, acidum aereum o. s. v.). 7*