Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1916

Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 276

UDK: 546 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

GRUNDTRÆK

AF DEN

UORGANISKE KEMI

FEMTE ÆNDREDE UDGAVE

VED

A. CHRISTENSEN

KØBENHAVN

VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG

1916

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
Heliumgruppen. Denne Gruppe omfaller en Række Grund- stoffer, som alle ere Luftarter og findes i den atmosfæriske Luft, hvoraf de ogsaa fremstilles. Gruppen omfatter Helium, Neon, Argon, Krypton og Xenon. 1 1894 gjorde Lord Rayleigh den Iagttagelse, at det Kvæl- stof, som var fremstillet af den atmosfæriske Luft havde en lidt højere Vægtfylde end det, der var 'fremstillet ved Sønder- deling af Kvælstofforbindelser; 1 Liler Luftkvælstof vejede 1.2572 Gram, medens 1 Liter Kvælstof, fremstillet af Ammo- niak eller andre Kvælstofforbindelser kun vejede 1,2505 Gram. Dette tydede paa, at det atmosfæriske Kvælstof maatte indeholde en vægtfyldigere Luftart; det lykkedes Rayleigh og Ramsey al isolere denne Luftart, som de kaldte Argon Ramsay at isolere denne Luftart, som dei kaldte Argon («v E^/or, uden Virkning) paa Grund af dens Mangel paa Evne til at forene sig med andre Grundstoffer. Argon frem- stilles af Luften derved, at denne efter at være befriet for Ilt, Kulsyre og Vand, ved Glødhede ledes hen over Magnium eller over en Blanding-af Magnium og Calcium (ilte); Magnium og Calcium forener sig med Kvælstof ved Glødhede, men ikke med Argon. Af 157 Liter atmosfærisk Luft fik Ramsay omtrent 2,5 Liter af en argonrig Luftblanding, som yderligere maatte renses for Kvælstof. — Produktet indeholder foruden Argon tillige He- liumgruppens andre Grundstoffer. For at skille Argon og disse Grundstoffer fra hinanden sammentrykkes Blandingen i et Rør, som afkøles i flydende Luft til -4- 185°; derved fortættes Argon, Krypton og Xenon til en Vædske, hvori Neon og Helium holde sig opløste; tager man nu Røret op af den flydende Luft, da sliger dets Temperalur; derved fordamper Neon og Helium først, blandet med rigeligt Argon; derefter destillerer Argon, medens Krypton og Xenon kommer tilsidst; ved at gentage denne »brudte« Destillation kan man tilsidst faa Argon, Kryp- ton og Xenon skilte fra hinanden og fra Helium og Neon; de lo sidstnævnte forblive blandede, da de endnu ved 180° ere luftformige. Afkøler man dem i flydende Brint ved -4- 240°, kan man dog skille dem fra hinanden, thi ved denne lave Tem- peratur vil Neon fryse, medens Helium vedbliver at være luft- formig. — Helium faas ogsaa ved Opvarmning af visse Mine- ralier, f. Eks. Cleveit. Alle disse Luftarter give karakteristiske Spektre; Heliumspektret er allerede iagttaget 1868 i Solens Kro- mosfære, altsaa længe inden Grundstoffets Tilstedeværelse i Luften blev bemærket. — Luften indeholder i 100 Rumfang 0,95 Rf. af Heliumgruppens Grundstoffer: den allerstørste Del heraf er Argon: de øvrige ere kun tilstede i overordentlig ringe