Vulkaner og Jordskælv

98 Stødet kommer. Ved heftige lodrette Stød, saaledes som ved de frygtelige Jordskælv i Syditalien (Cala- brien) i Februar og Marts 1783, hvor alt omstyrtedes indenfor en Landstrækning paa Kvadratmil, me'dens Angivelserne af de omkomnes Antal varierer mellem 20G00 og 100000, blev hele Huse slynget op i Luften; ja det angives endog fra enkelte Jordskælv, at Lig slyngedes op af Gravene. I Egne, som er stærkt hjemsøgte af Jordskælv, er Husenes Bygnings- maade indrettet derefter, og dette Forhold i For- bindelse med, at Indbyggerne straks ved de første Rystelser, som mærkes af dem selv eller deres Hunde, flygter ud. i det fri — eller stiller sig i Døraabningerne, hvis Gaderne er for snævre til at byde Sikkerhed — forklarer, at Tabet af Menneske- liv ofte er langt ringere, end man efter Ødelæggel- sens Omfang skulde tro det muligt. En særlig Betydning har Jordbundens Be- skaffenhed. Fast Klippebund er ikke saa farlig som en med løse Jordlag dækket Klippebund, fordi Stødene i den sidste sætter de løse Sand- og Lerlag i stærk Bevægelse; allergunstigst er dog Forholdene, hvor Jordskorpen saaledes som i største Delsn af Danmark helt ned til meget stor Dybde bestaar af løse eller bløde Jordlag; thi gennem saadanne kan Rystelserne ikke forplante sig ret langt uden at svækkes i høj Grad. Kun paa enkelte Steder i vort Land (f. Eks. Thy, Stevns, Bornholm) kommer faste Stenarter nær op til Overfladen; til saadanne Steder er de svage, danske Jordrystelser ind- skrænkede. De stærke Jordskælvs Virkninger indskrænker sig ikke til Ødelæggelser paa Overfladen. Ogsaa den øverste Del af selve Jordskorpen lider mangehaande Forandringer. I Bjærgegne fremkaldes ved Rystel- serne frygtelige Bjærgskred; i løse Jordlag opstaar