Vulkaner og Jordskælv

106 vidtstrakte Egne, som trods deres fuldkomne Man- gel paa Vulkaner jævnlig hjemsøges af stærke Jord- skælv. Disse Forhold har ført til Teorien om, at Jord- skælvene er af to, væsentlig forskellige Slags: vul- kanske og ikke-vulkanske. De første antages da for umiddelbare Virkninger af „døn vulkanske Kraft”, ved hvilket Udtryk man i Reglen tænker paa den uhyre Dampspænding, som i saa iøjnefaldende Grad giver sig Lult under Udbruddene; de sidste betragter man som Virkninger af helt andre Kræfter, nemlig enten af de „bjærgkædedannende Kræfter”, som skyldes Jordens Sammenskrumpning, og som nedenfor skal omtales nærmere, eller som Virk- ninger af rent overfladiske Aarsager (Sammenstyrt- ning af Huler, som Vandet har dannet i Kalkbjærge o. desk). Adskillelsen mellem de forskellige Slags Jordskælv er dog i mange Tilfælde lige saa vanske- lig og tvivlsom som Adskillelsen mellem de forskel- lige Udspringssteder for den underjordiske Uro. I Virkeligheden gives der nemlig Forhold, som direkte tyder paa, at de ovenfor nævnte Anskuelser om Jordskælvenes Inddeling og den indbyrdes Uaf- hængighed mellem de enkelte Arnesteder for Jord- skælv og Vulkanudbrud kun ufuldkomment afspejler de virkelige Forhold. Saaledes er det paafaldende, at i visse Aar indløber Efterretningerne om under- jordisk Uro ganske ualmindelig rigelig og fra vidt adskilte Egne, medens i andre Tidsrum det modsatte er Tilfældet. Alle Betragtninger af denne Art hviler imidlertid paa en altfor kortvarig Erfaringsrække, da det først er i de allersidste Aartier, at Civili- sationen har omspænclt Jordkloden i saa stor Ud- strækning, at man har kunnet faa tilstrækkelig gode Oplysninger for de fremmede Verdensdele, og vi skal derfor her indskrænke os til at omtale det vig-